Irene og Bernhard sikrer spændingen juleaften

Irene og Bernhard sikrer spændingen juleaften
Kyndbyværket

[vc_row][vc_column][vc_column_text]
En række danskere tager på arbejde juleaften og sørger for, at vi andre kan fejre jul uden forstyrrelser.

KYNDBY: Julen er traditionernes og hjerternes fest, hvor vi skruer godt op for radiatorerne, og pynter op med lys og kæder. 

I mange hjem sendes elmåleren på overarbejde, når både ovn, kogeplader og diverse julelys skal holdes i gang. Men selv om der er godt blus på mange komfurer, mens vi laver julemaden juleaftensdag, er det samlede elforbrug i Danmark alligevel cirka 10 procent lavere sammenlignet med en almindelig december søndag. 

Mere effektive komfurer, ovne og LED-belysning hjælper med til at begrænse elforbruget, og samtidig er strømmen i stigende grad grøn. 

Men strømmen kommer ikke af sig selv. Derfor tager Irene Faartoft og Bernhard Christensen på arbejde på Kyndbyværket juleaften, så vi andre kan julehygge med familie og venner. 

– Vores kraftværker er bemandet døgnet rundt 365 dage om året, og juleaften er ingen undtagelse. Vi skal sørge for, at værkerne altid kan levere el og varme, når der er behov for det, fortæller Ole Thomsen, der er ansvarlig for Ørsteds ni kraftværker i Danmark. 

Men selvom Irene og Bernhard skal tilbringe juleaften på Kyndbyværket, kommer de også til at mærke, at det er jul. 

Der bliver sørget godt for dem med rigtig lækker mad fra en nærliggende kro og en stor julekurv fyldt med guf, som kan nydes i kontrolrummet, hvor der også er blevet sat et juletræ op, og de kan hygge sig med julepynt og lækkerier. 

Og måske ligger der også en gave fra chefen under træet. 

Gaverne og hyggen med familien må dog vente til første juledag, når vagten er slut, og de kan komme hjem.

Usædvanligt strømforbrug
Selv om elforbruget afslører, at mange er gået over til langtidsstegning af and og flæskesteg, og elforbruget er blevet spredt mere ud over eftermiddagen, oplever medarbejderne på kraftværkerne netop på juleaften en stor ændring i strømforbruget. 

Frem til klokken 18 er der et relativt jævnt elforbrug i de danske hjem. Men fra det øjeblik, juleanden og flæskestegen er ude af ovnen, falder strømforbruget markant, og det stiger først for alvor igen, når vi vender tilbage på arbejde den 27. december. 

Når vi slukker for ovnen og komfuret juleaften, falder elforbruget i Danmark med 800 MW inden for en time. 

Det svarer til den samlede effekt fra Ørsteds største havmøllepark i Danmark – gange to. [/vc_column_text][vc_single_image image=”47303″ img_size=”800×400 pixel” add_caption=”yes”][vc_single_image image=”47302″ img_size=”800×400 pixel” add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row]

Andre artikler fra denne uge

Jul på Selsø Slot


SELSØ: 7. og 8. december omdannes Selsø Slot til et hyggeligt juleslot med varm gløgg og lune æbleskiver. Lokale kunsthåndværkere

Læs mere »