LANDERSLEV: Landerslev Bylaug inviterer til informationsmøde for alle interesserede om grusgraven.
Informationsmødet finder sted tirsdag den 4 april kl. 19- 20:30.
Efter mødet afholdes der generalforsamling for bylaugets medlemmer.
Mødet afholdes på Jægerspris Skole i biologilokalet, Møllevej 100 (tidligere Sogneskolen).
Mødet drejer sig om den lokale grusgrav og Råstofplan 2016.
Informationsmødet vil være offentligt, og alle interesserede i og udenfor Landerslev er velkomne.
En repræsentant fra Region Hovedstaden vil give et oplæg om Råstofplan 2016 med særligt fokus på område D4, Lyngerup, som er grusgraven lige syd for Landerslev.
Sådan står der på Region Hovedstadens hjemmeside om afgivelse af høringssvar til miljøvurdering og forslag til Råstofplan 2016:
”Region Hovedstaden har udarbejdet et forslag til Råstofplan 2016 og en miljøvurdering af planforslaget.
Ifølge lov om råstoffer skal forslag til Råstofplan 2016 udsendes i offentlig høring med en frist på mindst 8 uger til at fremsætte indsigelser. Når forslaget til råstofplanen og den udarbejde miljøvurdering foreligger skal regionen desuden ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer foretage offentlig bekendtgørelse herom, med en frist på mindst 8 uger for offentlighedens og myndigheders fremsættelse af bemærkninger til forslaget og den ledsagende miljørapport.
Alle har derfor mulighed for at afgive høringssvar og bemærkninger til miljøvurdering og forslag til Råstofplan 2016. Høringssvaret kan fremsendes til Region Hovedstaden på mail raastoffer@region.dk. Indenfor kort tid vil det desuden være muligt at fremsende høringssvaret via regionens høringsportal. Denne forventes at komme i drift inden for den første del af høringsperioden. Høringssvar og bemærkninger skal fremsendes til regionen inden kl. 16.00 den 5. maj 2017.
På baggrund af de indkomne høringssvar vil regionen i en samlet vurdering rette forslaget til inden den endelige Råstofplan 2016 vil blive besluttet af Regionsrådet og offentliggjort. Herefter vil der være en 4 ugers klagefrist for retlige spørgsmål.
Vi ser frem til at modtage jeres høringssvar.”
Regionens oplæg/miljøscreening til udvidelse af grusgraven kan ses her: www/rh.viewer.dkplan.niras.dk/plan/5#/1481
I råstofplanen foreslås grusgraven udvidet, så den kan blive cirka dobbelt så stor.
Landerslev Bylaug har tidligere givet udtryk for betænkeligheder i forbindelse med vores grundvand, øget tung trafik, samt støv og støjgener.
Møde på Elværket om “Grønne Nabofællesskaber”
Socialdemokratiets partiforening inviterer til A kaffe den 26. november 2024, kl 19 – 21.30 på Elværket Ved Kirken 6, 3600