SKIBBY: Der er igen action og eventyr på programmet, når den legendariske helt og arkæolog Indiana Jones tager fat for femte gang.
Skibby Kino viser filmen ”Indiana Jones and the Dial of Destiny” den 17. til 20. og den 24. til 25. juli klokken 19.30.
Med blandt de mange store navne på rollelisten er også danske Mads Mikkelsen.
Steven Spielberg og George Lucas har produceret filmen, og John Williams har leveret musikken, så alle sejl er sat til.
Filmen varer mere end to en halv time og er tilladt for børn over 11 år.