SKIBBY: Tirsdag den 11. juni klokken 16 til 18.30 er der havehygge med musik og spisning i Bibliotekshaven på Nyvej 7c.
Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag, hvor man kan høre god musik, snakke og spise aftensmaden sammen.
Klokken 16 går Bordinghus spillemændene på scenen: 15 glade musikanter, der vil underholde en times tid.
Efter underholdningen serveres skinke og kold kartoffelsalat og grøn salat i gymnastiksalen. Alle er velkomne, pris 40 kroner pr. person.
Tilmelding er nødvendig og kan ske på tilmeldingslisterne i dagligstuen, på biblioteket eller man kan eventuelt ringe til Inge på tlf: 2674 8645.
Det er Ældresagen, Danske Seniorer, Brugerrådet og biblioteket i Skibby, der igen i år arrangerer ”have-hyggeeftermiddag”.
I tilfælde af regnvejr rykkes der indendørs.