Læserbrev
Af Brugerrådet i Skibby
Sekretær Jytte Løvhøj
Jeg har til min store undren erfaret, at Frederikssund Kommunes regelmæssige indlæg med forskellige konkrete oplysninger til borgerne, nu mangler i begge lokalaviser.
Og hvorfor spørger jeg ?
Som aktiv i Brugerrådet er det min erfaring, at der stadig er en halv til en hel generation af ældre mennesker, der ikke selv kan bruge PC eller IT uden hjælp – og derfor må bruge tid, når de får besøg af familien til at løse problemerne. Og ikke til hyggeligt samvær, hvilket vel er meningen med besøgene til de ældre.
Da mange af de personer ,der kommer i Brugerrådet, er i den kategori, er det min erfaring, at de ofte får informationer i lokalaviserne.
Det må være muligt at hjælpe alle de mange ældre, vi har i kommunen, ved at genoptage disse kommunale oplysninger i aviserne.
Der må være et budget sat af til generelle oplysninger.
Jeg mener, kommunen forsømmer sin oplysningspligt over for ældre ikke it-kyndige borgere.
Så derfor opfordrer jeg til, at de kommunale informationer i lokalaviserne genoptages.
Jeg spørger bare – fordi jeg synes, det er manglende service over for de ældre at nedlægge denne information, det er forkert, at det går ud over blandt andet de ældre.