Hvor er helhedsplanen for dagtilbud i Frederikssund?

Hvor er helhedsplanen for dagtilbud i Frederikssund?

Læserbrev

Af Jeanette Hassel,
Byrådskandidat for
Det Konservative Folkeparti KV25, Frederikssund

Frederikssund Kommune er på vej til at svigte børnefamilierne. På den ene side bygges der nyt børnehus i Vinge, og et mere er planlagt. På den anden side overvejes lukninger af institutioner andre steder i kommunen – alt sammen uden en samlet plan. Forældre bør ikke være nødt til at bekymre sig om, hvorvidt deres børn kan få en institutionsplads, eller om de pludselig skal flyttes til en ny institution. Hvor er den langsigtede plan for dagtilbud i hele kommunen?

Det Konservative Folkeparti ønsker: En samlet plan for dagtilbud i hele kommunen – ikke tilfældige lukninger uden overblik. At forældre kan stole på, at deres børn har en institutionsplads af god kvalitet.

Frederikssund skal være en attraktiv kommune for børnefamilier. Vi skal kunne tiltrække nye børnefamilier, som er en del af vores bosætningsstrategi. Det kræver investering i vores dagtilbud – ikke forringelser!

Hvis vi skal sikre en stærk kommune med stærke fællesskaber, er det nu, vi skal handle. For ordentlighed i beslutningerne, for tryghed og for kvalitet i dagtilbuddene – så alle forældre og børn kan føle sig trygge i vores kommune.

Andre artikler fra denne uge