Egentlig har jeg ikke rigtig betragtet mig som en kunstner, der bliver voldsomt inspireret af mine fysiske omgivelser.
Der er så mange ting, der giver mig inspiration – men hvad med naturen i mit nærmiljø?
Når jeg kigger på nogle af mine værker, må jeg jo sande, at Hornsherred har sneget sig indenfor.
Det er blevet til et par malerier af Skuldelev ås, som jeg kigger ud på hver dag fra vinduet i mit arbejdsværelse. Det er der, jeg ofte tager en gåtur, når jeg vil lidt tættere på naturen. At sidde deroppe og kigge ud over landskabet er magisk. Fyrretræerne minder mig om sydens pinjetræer, og malerierne blev da også meget varme i farverne, så de kunne være malet f.eks. i Toscana. Det er det, der adskiller maleri fra foto – lige når man ser bort fra en intensiv fotobehandling – så er der frit spillerum i den kunstneriske frihed.
Da jeg for flere år siden tilsluttede mig kajakfolket på Isefjorden, blev naturens indtryk også taget med hjem i atelieret og foreviget i bronze.
At opleve svanerne, der letter fra vandet, kan ikke lade en uberørt, når man sidder helt nede i vandskorpen og ser de majestætiske fugle rejse sig.
Nu har jeg også noget med svaner. Det er nogle af mine absolut favoritfugle. Derfor blev det til nogle skulpturer af svaner, der flyver samt nogle, der kommer svømmende med vingerne foldet op.
Hvis jeg skulle yde dem helt retfærdighed, så skulle de være i naturtro størrelse, men det er der så mange praktiske grunde til, at de ikke er.
Når jeg er ude på vandet, spejder jeg uafladeligt efter sæler. Det er lykkedes at se nogle dukke op af vandet ret nær kajakken, men jeg har endnu ikke set dem i hel figur på en sten. Ikke desto mindre, har jeg lavet nogle bronzesæler, som ligger på sten – endda en med en unge. Det må være den kunstneriske frihed igen – og ja fantasien og ønsketænkningen fejler ikke noget.
Det er sådan nogle konkrete eksempler, hvor jeg har brugt naturen i min kunst. Men når jeg færdes herude, så observerer og nyder jeg hele tiden lyset, farverne, skyerne, landskabet og hele den magi, der er i dette landskab. Så jeg tror egentlig, at mine omgivelser her på Hornsherred også har sneget sig lige så stille ind i mine øvrige værker.
