Frederikssund Bibliotekernes kulturformidler opfordrer krimi-elskere til at læse Ragnar Jónassons trilogi om Hulda Hermannsdottir fra Reykjavik politi. Trilogien tilføjer flere nuancer af mørke til nordisk noir.
Af kulturformidler
Signe Schroll Feldmeier
Frederikssund Bibliotekerne
BØGER: ”Mørket, Øen og Tågen”. Ragnar Jónassons kriminalromaner om Hulda begynder med slutningen.
Hulda har nået pensionsalderen (det mener hendes chef og kolleger i hvert fald) og er blevet kørt ud på et sidespor, mens hun venter på at hendes stilling bliver overtaget af en ung kanon.
Den sidste tid bruger hun på at gennemgå en cold case om en ung, russisk kvinde, der blev fundet død på en strand i Island.
Hulda opdager snart, at en anden ung kvinde også forsvandt i samme periode, og at ingen fortæller sandheden om dengang.
Serien om Hulda Hermannsdottir er fortalt i omvendt kronologi og i seriens første bind ”Mørket” møder vi en ældre Hulda, der er i gang med sin sidste sag.
I næste bind bevæger vi os baglæns gennem tiden og de begivenheder, der har formet hende som menneske og efterforsker.
Tragedien afsløres lag for lag
Det er netop seriens kronologi, der skaber en ny dimension – det er den viden vi får som læsere, der fungerer som den største drivkraft i fortællingen.
I første bind henvises der til en personlig tragedie i Huldas liv, som har præget hende og som forfølger hende til det allersidste.
Selve tragedien og alle dens nuancer udfoldes på den mest spektakulære måde – næsten som et løg: et nyt lag bliver blotlagt i alle bøgerne og tilføjer til det konstante og næsten forpinte ubehag, man sidder med som læser.
Den endelige afsløring af tragediens fulde omfang, er noget af det mest effektfulde, jeg har læst i en kriminalroman nogensinde.
Islandsk krimi tilføjer nyt til nordisk noir
Måske er det selve landskabet, der gør det.
Island er gold og øde på en helt anden måde end Norge og Sverige er det.
Selvom vi i Skandinavien forsøger os med uhyggen og ensomheden i de store skove, så skrives der et helt andet mørke frem i den islandske krimi.
Det er et mere brutalt og nådesløst mørke, der føles mere fremmed for os som læsere.
En klassisk trope i nordisk noir er at bryde med den umiddelbare idyl, der hersker i et velfærdssamfund med styr på tingene.
Men i Ragnar Jónassons trilogi er ensomheden og mørket konstante faktorer, der aldrig forsvinder helt, men som skal minde os om at intet er som det ser ud til at være og at alle gemmer på hemmeligheder, der med stor sandsynlighed aldrig kommer til at se dagens lys.
Uanset, om du er en garvet krimi-læser, der trænger til lidt udfordring, eller du blot er blevet nysgerrig på noget nyt, så er Hulda-serien så absolut en læsning værd.
