JÆGERSPRIS: Historisk Forening i Jægerspris arrangerer foredrag i Rejsestalden onsdag 11. september kl. 19:30. Foredragsholder er Lars Kiørboe fra Historisk Forening for Bramsnæs og Hvalsø (HBH) og titlen er ”Et godslandskab i udvikling. Om Krabbesholm, Lindegården, Sæby og Gershøj igennem 250 år.” Der er entré på 30 kroner for medlemmer og 50 kroner for gæster.
På halvøen imellem de to fjorde på Midtsjælland er der rige fund fra civilisationer flere tusind år tilbage. Det vrimler med bronzealderhøje, og detektorfund fortæller om mange steder med efterladenskaber fra især jernalder og vikingetid. Den inderste del af fjorden ved Gershøj og Sæby har fund som peger på en sammenhæng med Skjoldungernes kongedømme ved Lejre.
Tilværelsen i Horns og Voldborg herreder har som i store dele af det øvrige Danmark igennem mange hundrede år været domineret af de store adelsgodsers ejerskab til jord og fæstebøndernes skrappe vilkår, defineret bl.a. af vornedskabet og stavnsbindingen. Landboreformerne i slutningen af 1700-tallet havde en betydelig konsekvens for den hovedpart af Danmarks befolkning, som boede udenfor købstæderne.
I grænseegnen mellem Frederiksborg og Roskilde/Københavns amter på halvøen er historien veldokumenteret. En fremsynet godsejer på Krabbesholm og Lindegården, Nicolai Abraham Holten, og hans efterkommere har gennemført udskiftningen af landbrugsjorden, udflytningen af ejendommene og udviklet lokalsamfundet på en måde, som endnu den dag i dag sætter sig tydelige spor i og uden for landsbyerne.
Store ændringer
Den gamle landsby Sæby var i århundreder Voldborg herreds dominerende bebyggelse, indtil jernbanen kom til egnen og gik forbi byen. Beboet udelukkende af fæstere og indsiddere kender vi alle de gamle huse, som i grundformen er bindingsværk med stråtag og for størstedelen i en eller anden form står den dag i dag. Landsbyen Vinderup forsvandt under svenskekrigene, og Gershøj gav kongen til Københavns Universitet, som senere solgte byen til Holten. Siden midten af 1800-tallet har Gershøj været præget af fiskeriet, erhvervs- og persontrafikken med båd fra Roskilde og senere de mange fritidsmuligheder.
Efter 2. Verdenskrig kom der store ændringer til egnen. Bondegårde blev udstykket til fritids- og helårsboliger for sommergæster og pendlere, de sidste butikker forsvandt fra landsbyerne, og køer, svin, får og heste er der langt imellem. En streng offentlig kontrol med udviklingen har sikret miljøet. Og godserne, som jo tidligere var helt dominerende – ja de er der stadig, selv om fæstevæsenet blev afskaffet for 100 år siden.
HBH har udgivet en række bøger og småskrifter med lokalhistoriske emner, hvoraf et udvalg medbringes.
