[vc_row][vc_column][vc_column_text]Mikie Breum har haft rejser som 1. prioritet, siden hun var 16 år.
Af Conny Probst
JÆGERSPRIS: I slutningen af september udkom ”Fra Panama til LA”. En bog på 378 sider om en fem måneder lang rygsækrejse gennem Mellemamerika og Mexico. Om nærkontakt med næsebjørne, vaskebjørne, aber, hajer, rokker og skildpadder. Om at vandre i jungle, tågeskov, på aktive vulkaner og på palmestrande. Og om korruption, narkokrig og bandekulturer.
Bag bogen står cand.scient.adm. Mikie Breum, der er medlem af De berejstes Klub. Hun har sammenlagt rejst 10 år gennem 87 lande på alle jordens syv kontinenter.
Bog nummer tre
Hendes første bog ”Lynkinesere og søde asier” udkom i 2011 på baggrund af en otte måneder lang rejse i Asien. Her levede hun blandt tidligere kannibaler på Papua i Indonesien.
Så fulgte en af en fire måneders rejse gennem New Zealand på scooter efterfulgt af to måneders vandring og bilrejse på Tasmanien og langs Australiens østkyst – og bogen ”Blandt pungdyr og vulkaner – på hjul…”, der udkom i 2015.
Mikie Breum kan godt lide at bo i pagt med naturen. Og det er hun, når hun opholder sig i i sit nyerhvervede sommerhus på Strandgangen. Huset ligger i første række til Roskilde Fjord. Og det er med huset som med hendes rejser: Det er noget, hun har sparet op til over lang tid.
– Jeg bryder mig ikke om at have gæld, siger hun.
Sommerhuset i Gerlev Strandpark og lejligheden i Vangede bliver lejet ud, når Mikie Breum tager på rejseeventyr.
Ikke i luksusafdelingen
Hun hører heller ikke til typen, der går på restaurant fra tid til anden. Og skal garderoben suppleres med noget nyt, så køber hun det på udsalg.
– Jeg køber altid de billigste ting. Vigtigt at få god mad, og jeg gider ikke spare. Jeg får masser af frugt og grønt, kød og pålæg. Bare ikke i luksusafdelingen.
Som 16-årig var hun udvekslingsstudent i Mellemamerika. På den seneste rejse -”Fra Panama til LA” – besøgte Mikie Breum mange af de familier, hun kom i kontakt med dengang.
– Det var spændende at se og høre, hvordan deres liv har formet sig, og hvordan meget har forandret sig. De unge er mindre religiøse end dengang. Den unge generation går ikke i kirke hver søndag, som deres forældre.
Rejserne foregår med rygsæk, pc, kamera og notesblok.
– Jeg bor på hostels eller billige hoteller. Nogle gange rejser jeg alene, andre gange er min kæreste med en del af tiden.
Mikie Breum mødte sin kæreste Søren for 14 år siden i De Berejstes Klub.
– Han har rest meget mere ned mig, i 15-16 år. Da jeg blev optaget i klubbenen, skulle jeg skrive lidt om sig selv. Søren læste min profil og vidste med det samme, at han ville blive kæreste med mig, ler hun.
At spare 70 procent af lønnen op. Det lyder af meget?
– Jeg kan ikke forstå, at folk kan bruge en hel månedsløn, siger Mikie Breum.
Forældrenes livsform
Føler du, at du tager tilvalg eller fravalg med den livsform, du har valgt?
– Mine rejser er tilvalg i forhold til, hvordan de fleste lever. Fravalg? Det synes jeg ikke. Det er i hvert fald Ikke noget, der generer med. Jeg har vænnet mig til den livsform. Egentlig har jeg bare fortsat mine forældres livsform. Jeg føler ikke, at jeg sparer, men at jeg er økonomisk fornuftig.
Bøgerne en lang proces.
– Jeg skriver faktisk hele bogen, mens jeg rejser. Når jeg er hjemme igen, bruger jeg tre til fire måneder på bearbejdning. Bogen skal ikke kun handle om mine personlige rejseoplevelser. Jeg vil gerne have så mange fakta med som muligt. Jeg vil også fortælle noget om samfundsholdene. Jeg synes, det hæver niveauet.
Sidste rejse foregik i 2018, så pt. har Mikie Breum ”seriøse abstinenser”.
– Jeg havde planlagt et års rejse. Den er blevet aflyst. Men jeg nyder dagligdagen i mit sommerhus meget.
Når verden så småt åbner igen, tager Mikie Breum sin rejse-ønskeliste frem. På den står Caribien, USA – eller måske en rundtur i Europa.[/vc_column_text][vc_single_image image=”43764″ img_size=”800×1205 pixel” add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row]