VENSLEV: I mere end 10 år har Davidsens Tømmerhandel holdt håndværkermesse, og den tradition er kommet for at blive, fortæller trælastchef Andreas Beese.
– Vi havde lige et par år med blandt andet Covid19, som satte en stopper for messer. Men nu ser vi frem til fredag den 28. april, hvor vi igen slår dørene op.
– Hvert år inviterer vi 40 af vores leverandører til at vise deres spidskompetencer inden for de forskellge fag, så alle med en passion for godt håndværk kan blive inspireret til at udføre byggeprojekter på en ny, hurtigere eller mere kreativ måde, siger trælastchefen.
Øverste hylde
– Det bliver svært at fremhæve den ene leverandør frem for den anden. Men jeg tør godt sige, at de alle er placeret i toppen inden for hvert deres felt, lover Andreas Brese
Det bliver en håndværkermesse, hvor der præsenteres alt fra el-værktøj, beklædning, sko og sikkerhedsudstyr til byggematerialer, trykluft- og håndværktøj.
– Traditionen tro serveres der fadøl og de berømte sønderjyske ringridderpølser. Den tradition kommer vi aldrig til at lave om på.
Davidsens Tømmerhandel A/S blev grundlagt af Christian Davidsen i 1944 i Sommersted ved Haderslev.
– De lokale skal have en oplevelse og møde vores leverandører. Det er med til at skabe den tillid, vi bygger vores forretning på, siger Andreas Beese.
Præmier og tilbud
Leverandørene har sat alle sejl til og lover konkurrencer med attraktive præmier. Og de kommer med mere end 250 unikke tilbud.
Vind en VW transporter
Kæmpe konkurrence med ”Vind en Volkswagen Transporter 6.1 til en værdi af 305.802 kr. ekskl. moms. – se linket: https://www.davidsen.dk/services/messer
Deltagelsen kræver, at du er erhvervsdrivende og er registreret med CVR-nr., samt at du takker ja til at modtage markedsføring fra hhv. Davidsens Tømmerhandel og Skandinavisk Motor Co. A/S, CVR-nr. 70515113 (”Volkswagen Danmark”)
– Vi står der selv, og kan rådgive omkring vores kontoordning, fortæller Andreas Breese. Der understreger, at man ikke behøver ikke at være håndværkeruddannet for at tage på messen.
– Det er vores klare oplevelse, at flere og flere private interesserer sig for professionelt værktøj og materialer. Der er en feinschmecker gemt i os alle, når snakken falder på håndværktøj.
– Det ser vi på alle vores messer; landmanden finder et par sikkerhedssko og kontorchefen falder for en Makita rystepudser, fordi den er så effektiv til at ordne bunden på hans båd.
– Med andre ord. Vi glæder os til at se alle med en passion for godt håndværk på messen slutter Andreas Beese.