SKIBBY: Volleyspillerne i Skibby Idrætsklub har vundet pokalen for bedste 6.-7.-klassepiger ved pokalfestivalen i Herning i sidste weekend.
Skibby stillede med to hold i samme række og begge hold fik mange tætte og svære kampe mod andre teen 1-spillere fra hele landet.
Hold A bestående af Emma, Nena og Carla gik imidlertid hele vejen til finalen og fik både guldmedaljer og pokal med hjem.
– Det er rigtig flot klaret af spillere, som kun har haft et volleyhold i knap 1,5 år og kun har spillet i alt fem kampe, siger træner i SIK Volley, Frida Vestergaard.
Skibby idrætsklub tilbyder teen-volleyball i Skibby hallen hver onsdag fra kl. 15.30-16.30, og der er altid plads til nye spillere.
/TS