JÆGERSPRIS: Tom Hoel, tidligere verdensmester i planke og holdunderviser gennem 30 år, sørger for, at alle muskler og led bliver rørt.
Morgengymnastikken er for alle mellem 0 og 100 år.
Det er gratis og uden tilmelding. Man møder blot op i god tid og står klar til dagens motion. Iført bevægeligt udendørstøj og eventuelt en flaske vand.
Rejsestalden holder åbent klokken 11 til 16. Her kan man se sommerens udstilling, gå på opdagelse i turistinspirationen og låne toilettet.