JÆGERSPRIS: Hornsherred Alternative Forening er vært i weekenden 1. og 2. marts, hvor der er Helsemesse fra kl. 10 – 16 i den fine gamle sal i Slotsparkens Friskole, hvor der i år er 23 stadeholdere.
Foreningen har afholdt helsemesser i mange år i Rejsestalden i Jægerspris, men nu er det 3. gang, at foreningen holder messen på Friskolen.
Rejsestalden er stadig ramme om foreningens mange foredrag i forår- og efterårssæsonen. Foredragene har hovedsageligt rod i den alternative / spirituelle verden, idet foreningens formål er, at udbrede kendskabet til alternative tanker og idéer samt at være samlingssted for personlig, faglig og spirituel udvikling for alle interesserede.
På foreningens hjemmeside www.haf-hornsherred.dk kan der læses mere om foreningens virke. Foreningen blev dannet i 2002.
Foreningen byder alle velkommen, hvad enten det er for at få et indtryk af de forskellige behandlingsformer, få en snak med behandlerne, for at handle i salgsboderne eller for at høre mere om foreningen.
På foreningens hjemmeside www.haf-hornsherred/Haf’s Helsemesse kan der læses mere om de enkelte stadeholdere.
Der vil være mulighed for at købe en kop kaffe/te og kage til en rimelig pris og måske få en hyggelig snak med andre gæster. Der vil også være mulighed for at købe en lodseddel. Der er rigtig mange gevinster udloddet af stadeholderne.
Foreningen glæder sig til at byde alle interesserede velkommen, der er gratis entré.