Godt nyt for tredje etape

Godt nyt for tredje etape

Af Conny Probst

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Torsdag morgen præsenterede regeringen sit ”Hovedstadsudspil”, dvs. en række initiativer til styrkelse af Hovedstadsområdet frem mod 2030 – blandt andet for at imødekomme en forventet befolkningsvækst på 200.000 borgere. 

Under punktet ”mere plads på vejene” kan man blandt andet læse, at Regeringen vil prioritere, at kommende investeringer i infrastruktur omfatter Frederikssundsmotorvejens 3. etape og Hillerødmotorvejens forlængelse fra Allerød til Hillerød. 

– Det er en rigtig god nyhed for Frederikssund Kommune og ikke mindst for Hornsherred, siger Hans Andersen (V), byrådsmedlem og medlem af Folketinget til Hornsherred Lokalavis.

– Personligt glæder jeg mig over, at det nu er lykkedes at komme i mål med tredje etape. Det har vi kæmpet længe for i Nordsjælland. Der er ikke sat beløb på planen endnu, men det kommer der i løbet af nogle uger. 

– Der er mange, der bruger alt for langt tid på at vente i kø. Fremover vil  Frederikssund kommune blive et sted, hvor man har lyst til at bosætte sig, og hvor man har lyst til at placere virksomheder, spår Hans Andersen.

Glade borgmestre
I en fælles pressemeddelelse glæder de nordsjællandske borgmestre sig over, at regeringen vil prioritere en forlængelse af Hillerødmotorvejen og en færdiggørelse af Frederikssundmotorvejen.

Frederikssunds borgmester, John Schmidt Andersden (V) siger blandt andet:

– Erhvervslivet har i de seneste fem år investeret massivt i Frederikssund i en klar forventning om, at motorvejen ville blive bygget færdig. Det ville derfor sætte væksten helt i stå i området, hvis det ønske ikke blev indfriet. 

. Vi er nu kommet et vigtigt skridt nærmere, og det er ikke et øjeblik for tidligt, hvis vi skal fastholde både borgere og virksomheder i vores kommune. Så lad os nu komme i gang og få gjort arbejdet færdigt.

Andre artikler fra denne uge

Jul på Selsø Slot


SELSØ: 7. og 8. december omdannes Selsø Slot til et hyggeligt juleslot med varm gløgg og lune æbleskiver. Lokale kunsthåndværkere

Læs mere »