Glædelig juli!

Glædelig juli!

HVOR DER ER VILJE – er der altid en vej!

I mange år har jeg forsøgt at hjælpe dem der rakt hånden ud og bedt om hjælp. Det har jeg ikke kunne gøre uden stor velvilje fra det lokale erhvervsliv og de mange borgere og frivillige, som har støttet mine projekter massivt igennem mange år. Jeg ved godt, at det ikke er mit ansvar at redde ”hele verden”. Men det er en sætning jeg ofte får at vide rigtig mange gange. Jeg er godt klar over, at jeg ikke kan redde alle. Men jeg mener, at det er hvert eneste menneskes ansvar at forsøge, at gøre en forskel. En positiv forskel. Det kan være ganske små ting – hver eneste dag har også du en helt unik mulighed for, at få et andet menneske til at smile. Der skal så lidt til!

  • Lad kunden bag dig i dagligvareforretningen komme foran.
  • Hold bilen tilbage og lad andre flette ind.
  • Smil – det er den korteste afstand mellem to mennesker.
  • Spørg interesseret ind til andre menneskers liv og vær nysgerrig.

Min lille baby – JULEHJERTER – Jægerspris & Omegn startede op i 2019. Her i 2024 er det 5. år vi samler ind til lokale familier og enlige, som er økonomisk pressede. Det er sket meget siden vi startede. Rigtig meget.

I 201i var det min mand og jeg der kørte ud med julegaver. Allerede året efter var vi nødt til at efterlyse frivillige. Her i 2024 – ja, så er vi blevet til en forening. En nødvendig udvikling grundet det massive arbejdspres og det har været hårdt, at skulle danne en forening. Det er et kolossalt arbejde at sætte i gang. Ansøge Indsamlingsnævet. E-Boks Erhverv. Etablering af bankkonto. MobilePay. Der er rigtig mange regler. Selvfølgelig for at sikre at alt går efter loven. Men også for at sikre os som bestyrelse.

Så at få lavet en QR-kode er måske ikke noget særligt for dig. Men for mig er det en af drømmene der er lykkedes undervejs. Et af punkterne på listen som endelig kan hakkes af!

En lang proces og hård – men følelsen når det så lykkedes er så ubeskrivelig stor og vi kunne ikke have gjort det uden Jer. Fællesskaber gør stærk!

Tillykke til Julehjerter og tillykke til de mange familier og enlige, som her 5 år fortsat har mulighed for, at modtage støtte!

Indsamlingsnævnet har allerede godkendt indsamlingen for 2024 og i bestyrelsen glæder vi os og er spændte.

Hvis du bor i Frederikssund Kommune og skal søge om julehjælp. Så åbner vi op for det til august! Del meget gerne!

…et dybfølt tak til min bestyrelse og vores fantastiske frivilige! Rigtig glædelig jul(i) og rigtig god sommer til dig!

Kh

Charlotte Drue

Andre artikler fra denne uge