Fugleskydning i Vellerup

Fugleskydning i Vellerup
Karin Christensen blev den nye fuglekonge under skydningen i Vellerup.

Formand Karen Brogaard Jensen

VELLERUP: Endnu engang har Kreds 57’ skydeafdeling fået afholdt den årlige traditionsrige fugleskydning

Dagen, som var lørdag 15. juni, startede med morgenkaffe hos den afgående fuglekonge – som er undertegnede selv Også i år er blevet malet en platte af Kirsten Svendsen fra Vellerup.

Fuglekongen får selv lov at bestemme motivet og denne gang var det motiv med Ferslev Kirke. Platten bliver senere hængt op på væggen på skydebanen i Skibby, hvor der lige nu er 37 stk. med start tilbage i 1984.

Herefter fik fuglekongen og et af børnebørnene Katrisha en tur rundt i området i dejligt solskinsvejr i en fint pudset veteranbil – tilhørende Hans Rasmussen i Ferslev – Hans havde valgt en lukket vogn, fordi der blev lovet regnvejr.

Efter flaghejsning og sang, heldigvis i fint vejr, startede skydningen mod fuglen, og ca. 50 skytter alt i alt fandt vej til den gamle udendørsbane i Vejleby. Denne gang blev det ikke lige så langvarigt som sidste år med ”kun” 484 skud i alt.

Dagens resultater
Venstre klo blev skudt ned af Anton Sørensen for Lene Larsen, mens højre klo blev skudt ned af Gert Andersen for Jens V. Larsen. Kronen klaredes af Klaus Hemmingsen for Aksel Christensen, mens næbbet blev skudt ned af Jesper Poulø for Henning Hansen. Halsen nedskød Karin Christensen for Pia Rune, mens halen blev klaret af Jim Nielsen for Kristian Almann. Venstre vinge skød Flemming Sørensen for Poul Erik Nielsen, og højre vinge skød Steen Westh for Henning Hansen, og endelig faldt brystpladen ved Anni Bergmann for Karin Christensen. Dvs. at sidstnævnte blev den nye fuglekonge.

Arrangementet giver et rigtig pænt overskud, så der er noget ”at arbejde med” i løbet af vintersæsonen til glæde for en masse børn. Skydeudvalget siger hermed tak til alle der købte kort samt deltog ved skydningen og derved støtter arbejdet i foreningen samt til de, der sponserede præmier til os.

Andre artikler fra denne uge

Daimi Under Åben Himmel


Oplev Daimi og hendes seks mands Louisiana jazzband til den grønne kirkefestival Under Åben Himmel. SÆBY/GERSHØJ: Festivalen Under Åben Himmel

Læs mere »