SKIBBY: Brugerrådet i Skibby og Danske Seniorer Skibby afholdt tidligere år julefrokost sammen over to dage. Det skete 26. og 27. november med stor tilslutning og dejlig mad, og dertil en helt formidabel morsom underholdning af Fru Iversen, der kom brasende ind ad bagdøren, uden nogen af gæsterne var klar over, hvad der skulle ske.
Herefter fik selskabet ellers 30-40 minutter for fuld udblæsning under store klapsalver og grineflip, og med seks udvalgte gæster, der hjalp godt til uden at blive gjort til grin.
– Hun var forrygende morsom på en herlig måde og var et dejligt friskt indslag lidt ud over, hvad vi plejer at have af underholdning, siger Jytte Løvhøj.
/TS