Frederikssund Kommune er Danmarks dårligste erhvervskommune

Frederikssund Kommune er Danmarks dårligste erhvervskommune

Læserbrev

Af Michael Tøgersen, borgmesterkandidat (Liberal Alliance)

Fra 2022 til 2023 faldt vi ned på listen, men på trods af opfordringer fra Liberal Alliance (LA) så mente Socialdemokratiet / borgmesterpartiet, at det var målingerne, der var noget galt med.

Fra 2023 til 2024 er vi faldet ned på sidstepladsen som Danmarks mindst erhvervsvenlige kommune. Analyserne har været gennemført i mange år af Dansk Erhverv og Dansk Industri, og de måler os til Danmarks dårligste henholdsvis Danmarks 5. dårligste, så der er nok noget om snakken.

Hvorfor lytter vi ikke til de gode råd, der følger med rapporterne? Hvorfor tager vi ikke paraderne ned og gør os lidt mere umage.

Det handler om arbejdspladser, og det handler om Frederikssund Kommunes økonomi og muligheden for at have råd til et rimeligt velfærdsniveau i fremtiden.

Nu har vi i LA igen i år bedt om at få det på dagsordenen, og vi appellerer inderligt til, at vi nu bruger tid på at analysere på målingerne, så vi kan bevæge os op i målingerne igen, for det handler om i fremtiden, om kun 10 år, at få råd til at passe vores ældre, at have ressourcer til at give vores små børn en omsorgsfuld pasning, at give vores børn en ordentlig skolegang, at kunne tage os af vores udfordrede borgere osv.

Det nytter ikke noget at ”vende det døve øre til” og håbe på, at det nok skal gå over, for uden handling så bliver det kun værre, og vi bliver isoleret i bunden.

Vi kan heller ikke leve med at være Danmarks mindst erhvervsvenlige kommune, fordi det bliver selvforstærkende, for hvem vælger så Frederikssund Kommune at etablere sig i og skabe arbejdspladser i?

Se målingerne her:

LE2024 (danskindustri.dk)

Ny rapport: Jyske kommuner vinder stort, når det gælder rammevilkår (danskerhverv.dk)

Andre artikler fra denne uge

LA må tage ansvar nu


Læserbrev Af borgmester Tina Tving Stauning, Frederikssund Kommune. Byrådsmedlem Michael Tøgersen (LA) kritiserer i et læserindlæg, at administrationen ikke har

Læs mere »