JÆGERSPRIS: Torsdag den 28. oktober holder tidligere politikommissær John Lorentzen foredrag i Rejsestalden om sit virke i dansk politi.
Deltagerne hører om politiskolen og den første patruljetur og får et indblik i de mange forskellige efterforskningsenheder.
John Lorentzen fortæller blandt andet også om det hedengangne Rejseholds sager og opgaver, om terrorbekæmpelse i Danmark og om, hvordan det gik til, at Blekingegadesagen blev en af danmarkshistoriens største kriminalsager.
John Lorentzen er 65 år og har over 40 års erfaring i dansk politi.Hans karriere har ført ham gennem de fleste af politiets afdelinger, herunder Ordens- og kriminalpolitiet, Afdelinger for røveri, narkotika mv., Kriminalpolitiets centrale efterforskningsleder for alle akutte alvorlige kriminalsager i København og Sektionsleder for særlige grupper med specielle opgaver.
Senere i karrieren fungerede han desuden som gæstelærer for både politielever og på politiets lederuddannelse.
Fortryllende juleoplevelser i Hornsherred
HORNSHERRED: Julen står for døren, og Frederikssund og omegn er spækket med magiske juleaktiviteter for hele familien. Gå på opdagelse