SKIBBY: Skibby Kino viser en musikalsk fortælling om hele Danmarks TV-serie Matador fra dag 6. september, hvor Danmarksmesteren i Matador, sanger og skuespiller Nicolaj Cornelius inviterer publikum med bag kulisserne.
Med en malerisk fortælling og levende beskrivelse af TV-seriens elskede karakterer, rejser han fra familie til familie i Korsbæk og fortæller små, morsomme anekdoter fra filmoptagelserne, den endelige serie og om sine møder med nogle af de skuespillere, der medvirkede.
Kom med til en glad og musikalsk forestilling i selskab med de elskede figurer og personligheder fra Matador.