Fortælling om Pontoppidan og SOS børnebyerne

Fortælling om Pontoppidan og SOS børnebyerne
Østby Havn. Foto: Nanny Kragh Mortensen

ØSTBY: Søndag den 14. maj klokken 14 kan man deltage i en tur til nogle af stederne på Pontoppidan Ruten, fortæller Nanny Kragh Mortensen.

– Henrik Pontoppidan boede ganske få år i Østby og havde sin gang i området. Men det satte sig dybe spor i ham, og derfor kom egnen på landkortet – først i hans noveller og romaner skrevet i slutningen af 1800 tallet og senere, da han modtog Nobels Litteraturpris i 1917.

I 2017 blev Pontoppidan Ruten indviet – og selv om mange har været på ruten, arrangerer Nanny Kragh Mortensen denne tur til fordel for SOS børnebyerne.

– Man kan cykle eller køre i bil. Det kræver kun god kondi for cyklisterne og tålmodighed for bilisterne, siger hun.

– Når vi når til Østby Havn, hvor den virkelig romantiske historie om bondepigen Marie fortælles, så venter der kaffe/the og hjemmebagt kage.

Turen slutter ved gadekæret i Østby, og så er der cirka gået to timer.

Tilmelding: senest fredag den 12. maj – på sms 30 13 56 36 eller mail: mortensen@nielsen.mail.dk og mødestedet er: Selsø Møllekrog.

Turen koster minimum 50,-kroner, som indbetales på MobilePay.

– Turen aflyses ved dårligt vejr. Og sammenhængen mellem Pontoppidan og SOS Børnebyerne?

– Nåh ja, der er kun den sammenhæng, at beløbet man betaler for at deltage i turen, tilfalder SOS børnebyerne, forklarer Nanny Kragh Mortensen.

Andre artikler fra denne uge