SKIBBY: Nogle af udvalgets medlemmer af ”Vedligehold og Forskønnelse” under Skibby Aktive for Fjordlandet trodsede det regnfulde vejr torsdag 28. november og mødte op med spaderne for at plante blomsterløg forskellige steder rundt i Skibby, herunder i ”Byparken” på hjørnet af Hovedgaden og Selsøvej.
Der blev også nedgravet blomsterløg ved den nordlige indkørsel til Skibby og ved indgangen til Hjertestien fra Skuldelevvejen af.