Forkvaklet syn på seniorer?

Forkvaklet syn på seniorer?

Af Johan Gaunitz
Jægerspris

Jeg bliver noget ked af det, når seniorer altid skal nedgøres. Organisationer som f.eks ”OK” og ”RealDania” mener tilsyneladende, at ældre er utilregnelige, eller ikke kan klare at deltage i de demokratiske forhold – selvfølgelige lige bortset fra at stemme.

At, som det ofte ses. skære alle over 65 år over en kam og dømme dem ude, er ikke kun utilstedeligt. men også reelt forkert.

Selvfølgelig er der nogle, der har det sværere end andre at selv overkomme alle funktioner i nutidens digitale samfund, men det er langt, langt fra alle.

Det findes dog også i mange tilfælde hjælp at hente, ikke kun fra familie og venner, men også ældre organisationerne som f.eks ÆldreSagen bistår ofte dem, der har behov for det.

Jeg troede faktisk, i min enfoldighed, at synet på seniorer ville have ændret sig og blevet mere reel og positiv, end hvad tilsyneladende stadig er tilfældet.

Faktuelt er det korrekt, at 1.155.991 der er fyldt 65 år som er bosat i Danmark, men selv om det kan synes at være mange så er det vistnok mindre end en femtedel (under 20%) af borgerne.

De er i forholdets natur heller ikke vokset med Dankortet, men de fleste formår alligevel at håndtere det i dagligdagen, så skær ikke alle over en kam.

Når skal seniorerne anerkendes som ligeværdige borgere – også når det ikke er aktuelt at bruge stemmeretten?

Andre artikler fra denne uge