SKIBBY: Europa, ja hele verden er kastet ud i den mest alarmerende krise siden 2.verdenskrig med konflikten mellem Ukraine og Rusland.
Følgevirkningerne med manglende gasforsyninger mærkes i hele Europa. Kan krigen sprede sig til andre lande? Vil Putin gøre alvor af sine trusler om at anvende atomvåben? Det er spørgsmål, som også stilles af os i Danmark.
I et forsøg på at gøre dette store problemkompleks lidt mere gennemskueligt har Historisk Forening for Skibby-egnen fået den erfarne tidligere DR-journalist Jon Kaldan til at komme til Skibby for at hjælpe tilhørerne med at forstå baggrunden for krigen.
Jon Kaldan holder foredrag tirsdag den 29. november i sognegården i Skibby.
Alle er velkomne. Det er gratis for medlemmer af foreningen.