Naturen kan opleves på mange forskellige måder.
JÆGERSPRIS: Illustrator Lena Nicolajsen er født og opvokset på Færøerne og er dybt inspireret af naturen, som hun beskriver som magisk. Hendes kommende udstilling ”Flora Magica” er i Rejsestalden fra den 8. september.
Da Lena gik i folkeskole i Thorshavn som barn, mødte hun ind til morgensang sammen med sine klassekammerater i skolens aula. Aulaen var dekoreret med William Heinesens smukke trærelieffer med billeder af nordiske sagn, færøske kvæder. ”Magisk realisme var en genre han skrev i.
– Alt som var magisk, var en del af den virkelighed, som han beskrev. For mig gav det mening, at magien og virkeligheden var det samme, fortæller Lena Nicolajsen.
Heinesens novellesamlingen; Laterna Magica (magisk lygte), er inspirationen bag udstillingens titel; Flora Magica.
Udstillingen er tænkt til voksne og børn. Der vil også være en workshop i efterårsferien for børn.
Udstillingen er i huset fra den 8. september til og med den 5. november.