Fjordlandets sightseeing bus

Fjordlandets sightseeing bus
Bussen stopper blandt andet ved Færgegården i Jægerspris. Foto: Steen Westh

FJORDLANDET: Drag med ud og kør gratis med Fjordlandets sightseeing bus hele sommeren på to unikke busruter.

Med bussen bliver det nemmere at besøge de mange spændende attraktioner i Frederikssund, Lejre og Roskilde kommuner.

Øl, rock & vikinger” onsdage, fredage og søndage fra uge 27 til og med uge 32. Bussen kommer hele ruten rundt i Roskilde og Lejre på cirka to timer.

Hop eksempelvis på bussen på Roskilde Havn og stå af ved Ragnarock i den hippe bydel Musicon. Brug to timer på museet og hop på bussen igen. Kør med til Sagnlandet Lejre og besøg den store Kongehal. Sidst på dagen kommer bussen forbi, så man kan tage til Lejre Station eller køre med tilbage til Roskilde.

“Kunst, fjordliv & eventyr” tirsdage, torsdage og lørdage fra uge 27 til og med uge 32. Bussen kommer hele ruten rundt i Frederikssund på cirka to timer.

Hop eksempelvis på bussen på Roskilde Havn og hop af ved Willumsens Museum i Frederikssund. Brug to timer på museet og hop på bussen igen. Kør med til Jægerspris Slot, køb en is hos Hansens og gå en tur i Parken.

Gratis oplevelser

Det er gratis at bruge bussen. Hos nogle attraktioner skal man betale entre for at komme ind. Det bestemmer man selv, om manar lyst til.

Mange steder er det også muligt at få gode gratis oplevelser i området.

Nogle steder er det muligt på forhånd at booke en omvisning eller lignende.

Viait Fjordlandet anbefaler, at man starter dagen med den første afgang, bruger den anden afgang til at komme fra første attraktion til den næste, og at den sidste afgang bruges til at komme hjem igen.

Man kan også vælge bare at tage turen med bussen uden at stige af – det er også en oplevelse i sig selv at nyde områdets smukke natur fra bussen.

De fleste steder vil der være et tydeligt skilt, der indikerer, hvor bussen holder. Der er også tale om en ret stor bus, som er folieret med VisitFjordlandets logo, så den er nem at spotte.

Ved Roskilde Domkirke holder bussen, der hvor der er skiltning til turistbusser.

Ved Vikingeskibsmuseet holder bussen på parkeringspladsen, hvor der er skilte til turistbusser.

Ved Frederikssund Station holder bussen på Roskildevej.

Man kan se tiderne på hjemmesiden visitfjordlandet.dk.

Andre artikler fra denne uge