Fest for kvinder i alle aldre

Fest for kvinder i alle aldre
På den ildevarslenda dato fredag 13. september er det kvindernes aften på Gershøj Kro.

Af journalist Tomas Skov

GERSHØJ: Girls Night Out er en opfordring til kvinder i alle aldre om at slå håret ud på Gershøj Kro fredag 13. september fra kl. 18.00.
Begivenheden inkluderer champagnevelkomst, en udsøgt treretters menu, en cocktail samt en festlig livekoncert af to smukke kvinder med blandt andet de bedste GrandPrix hits.
To bartendere blander flotte cocktails senere på aftenen, hvor der også bliver mulighed for at demonstrere sit talent i karaoke.
– Det var en succes, sidste år så det bliver en tilbagevendende begivenhed her på kroen, forsikrer kromutter Trine Borre, som kom på idéen i en brainstorm sammen med en medarbejder ud fra tanken om, hvad de selv havde lyst til at deltage i.

Gæst til egen fest
Der er stadig ledige pladser til eventet, der har plads til op mod 50 kvinder. Sidste år deltog 40 damer i Girls Night Out, og Trine Borre forventer omtrent det samme fredag 13. september i år.
– Nogle bor på værelse, andre bliver hentet eller går hjem. Vi bliver ved til omkring midnat eller så længe, der er gæster, siger kromutteren, der selv er til stede i privat regi samme aften.
– Jeg skal selv holde min fødselsdag med nogle veninder på kroen samme aften, så det kan være, at det er mig, der lukker og slukker. Sidste år var jeg tjener og værtinde. I år er jeg gæst til egen fest, siger Trine Borre.

Andre artikler fra denne uge

Ord over fjord


FREDERIKSSUND: Lørdag 14. september er du hermed inviteret til den helt gratis festival ORD over FJORD 2024 med forfattere, kunst,

Læs mere »