Fantasmus hylder Lewis Carroll

Fantasmus hylder Lewis Carroll

Genren magisk realisme har brug for mere bevågenhed mener Mette Bisgaard og Claus Brusen,
der står bag en international kunstudstilling, der hylder forfatteren bag blandt andet Alice i Eventyrland

JÆGERSPRIS/FREDERIKSSUND: Frem til den 2. februar præsenteres Fantasmus en hyldest til Lewis Carroll i Langes Magasini Frederikssund

Det er en udstilling med værker af kunstnere fra hele verden. Genren er magisk realisme, som er en en figurativ genre med et twist.

Fantasmus har til huse i Jægerspris og består af Mette Bisgaard og Claus Brusen. To ildsjæle med stor interesse for særligt figurativ kunst. 

Fantasmus er først og fremmest platform for selve genren magisk realisme, som Claus Brusen også selv maler i. Derudover udvælger og sammensætter Fantasmus udstillinger, producerer, udgiver og sælger kunstbøger, forhandler kunstartikler. 

Claus Brusen havde i mange år Prins Henrik som fast kunde og portrætterede ham i 2016. 

Claus Brusen står for selve delen med kunstartikler i Fantasmus. Mette Bisgaard er grafiker og designer og står for bogforlaget og produktionen.

Andre artikler fra denne uge