Fallit?


Af Poul Erik Skov Christensen
Byrådsmedlem,
Socialdemokratiet

 

Jeg blev målløs, da jeg i Amtsavisen læste, at fallitten truer Frederikssund Erhverv.

Det fremstår næsten som om byrådet, i dette efterår, pludselig har truffet en beslutning om at vælge en anden operatør til turismefremme, end Frederikssund Erhverv. 

En forklaring jeg opfatter som en bortforklaring, i forhold til fakta.

Allerede i december 2018 vedtog Folketinget en ændring af lov om dansk turisme, der bestod af en ny national turismeindsats, der medførte, at den lokale kommunale turismeindsats efterfølgende skulle koordineres gennem 15-25 destinationsselskaber. Et centrale element i sag 109, fremlagt i byrådet 29.05.2019. Ingen kunne herefter være i tvivl om, dramatiske forandringer var på vej.

I sag 131 i byrådet 26.06.2019 behandles udviklingen i turismearbejdet. Byrådet tilsluttede sig, at etablerer et samarbejde i destinationsselskabet ”Visit Fjordlandet” – det fremgår tydeligt, der skal tilvejebringes økonomi til etablering af selskabet der skal etableres, som en selvstændig enhed.

Frederikssund kommune har en kontrakt med det private selskab, Frederikssund Erhverv, om nærmere beskrevne opgaver indenfor Erhvervsfremme og Turisme. Kontrakterne om erhverv og turisme var til udløb i 2019 men blev begge forlænget, Turisme til udløb i 2020, på grund af etablering af destinationsselskabet.

Derfor virker det temmelig grænseoverskridende på mig, at Michael Thøgersen forsøger at ”sælge” en manko på 2 millioner, som en pludselig opstået begivenhed. Og forventer at kommunen i budgetforhandlingerne finder to millioner de kommende to år, til et privat selskab, der burde have draget konsekvenserne at ny lovgivning, for længst.

Borgmesteren mener, vi bør hjælpe en private virksomhed under budgetforhandlingerne. 

Jeg mener at borgmesteren er ude på et skråplan. Kommunen kan ikke financierer en privat virksomhed. Det er i strid med rammerne for, hvad byrådet må bruge offentlige midler til. Kommunen kan betale private virksomheder for at udfører en opgave, men det er jo ikke tilfældet da opgaven fremover skal løses i Visit Fjordlandet, og der skal vi betale for det.

At Michael Thøgersen som formand for Frederikssund Erhverv, har negligeret konsekvenser af den nye virkelighed, skal kommunens borgere vel ikke betale for.

Situationen virker bizar, især med afsæt i sag 104, i Byrådet 27.05. 2020, hvor et samlet Venstre, med støtte fra DF og Konservative, stemte imod Socialdemokraternes forslag om at sikre Rejsestalden, Jægerspris, med 25 000 kr., blot 5%, ud af bevillingen til turismefremme på 500.000. 

Michael Thøgersens argument var, at bestyrelsen i Rejsestalden ikke havde udvist rettidig omhu, ved at tilpasse økonomien.

Andre artikler fra denne uge