Vandstanden i verdenshavene stiger – det gælder også Roskilde Fjord. Klimaforandringerne betyder, at der i fremtiden kommer højere vandstande og flere og mere voldsomme stormfloder.
FREDERIKSSUND: Frederikssund by har allerede oplevet, hvor store skader en kraftig stormflod kan forvolde. Mange husker, da Bodil skyllede ind over byen i december 2013, og det skal nødig gentage sig.
Derfor er arbejdet med udvikling af en højvandsbeskyttelse i Frederikssund midtby sat i gang. Men projektet skal ikke kun holde vandet ude – det skal skabe mere liv i byen.
– I Frederikssund vil vi lave et dige, der skal holde vandet ude af vores midtby. Men det skal kunne mere end dét. Det skal være et anlæg, som bidrager positivt til byen, og som man har lyst til at opholde sig ved, fortæller borgmester Tina Tving Stauning.
– Jeg håber, at rigtig mange borgere har lyst til at give deres besyv med via vores digitale platform. Her inviterer vi nemlig til, at man kan komme med gode ideer og forslag til, hvordan denne kystbeskyttelse skal udformes,
Har man idéer til, hvordan kystbeskyttelsen i Frederikssund by skal se ud, eller hvad den skal kunne – så log ind på: vi.skaber.frederikssund.dk og beskriv den pågældende idé til projektet ”Frederikssund møder vandet – livet mellem by og fjord”.
Frederikssund
ligger lavt
Store dele af Frederikssund midtby ligger lavt i forhold til havets overflade.
For at sætte tingene lidt på spidsen kan man sige, at midtbyen er formet som en skål; kommer vandet først over kanten, så bliver alle de lavtliggende huse oversvømmet.
De oversvømmelsestruede områder i Frederikssund indeholder helt afgørende funktioner for hele kommunens hovedby – herunder indkøbscenter, gågade, bibliotek, masser af boliger og forretninger, kontorfunktioner, Bløden og det store idrætsområde med Frederikssundhallen.
På Bløden og i Mågevejskvarteret har terrænet nogle steder et niveau, der ligger 50-100 cm under vandets overflade. Det samme gør sig gældende på idrætsområdet ved Kalvøen
.
Hvad gør andre byer?
Alle kystbyer står over for de samme udfordringer. Så hvad har andre byer gjort?
I Roskilde er der etableret en løsning, som kombinerer havnepromenade og kystbeskyttelse på havneområdet foran Strandgade i Roskilde Havn.
Anlægget udgøres af en betonmur med siddetrin og bord-bænkesæt i træ, som indbyder til ophold. Som besøgende opleves væggen som inviterende, og ikke som den barriere, den samtidig er.
Ved at omdanne muren til et byrumsmøbel, kan man let komme til at overse, at der er tale om et kystbeskyttelsesanlæg.
Det samme greb er benyttet i Lemvig, som også har lavet en højvandsmur – Le Mur – der er et højvandsmøbel, der kan benyttes alle de dage, hvor vandet ikke går over sine breder.
I Århus besluttede man at fritlægge Århus Å, som ellers i mange år havde været gemt væk under jorden. Projektet skulle både bidrage til byens liv og sikre bedre plads til regnvand i byen, men også beskytte byen mod oversvømmelser fra havet.
Åen er reetableret som et rekreativt område, hvor der flere steder er indrettet grønne byrum til ophold og nye aktiviteter på vandet. Sluser og pumper beskytter midtbyen mod oversvømmelser, suppleret af en højvandsbarriere.
Hvad skal der gøres i Frederikssund?
Den 10. september klokken 10 til 13 holdes der en workshop om kystbeskyttelse af Frederikssund midtby.
Her inviteres alle interesserede til at komme og være med, når der skal tales om, hvordan projektet kan bidrage til byen.
Arrangementet foregår i Frederikssund Hallen. Der vil være lidt at spise og rig mulighed for at komme med alle de ideer og input, man kan komme i tanke om.
Læs mere og tilmeld dig på frederikssund.dk.
Fakta
Hvorfor er Frederikssund midtby i fare for oversvømmelse, og hvorfor er det kommunens opgave?
I 1800-tallet blev der lavet en stor landindvinding, som udvidede Frederikssunds areal ud i fjorden. Før inddæmningen var Bløden, Mågevejskvarteret, Bruhnsvej, Lille Bløde-kvarteret og hele det grønne idrætsområde lavbundet fjord. Dengang tænkte man ikke på havvandsstigninger. Man udvidede byen med mere landbrugsjord, og den er først blevet bebygget, så tæt som den er, i dag længe efter inddæmningen.
Det betyder, at der er en meget lavtliggende bymidte, som man er nødt til at beskytte mod havvandet.Efter en større oversvømmelse i 1920’erne blev der etableret et digelag, som skulle beskytte mod fremtidige oversvømmelser.
Digelaget omfattede en masse små lodsejere, hvilket besværliggjorde opkrævningen af de små økonomiske bidrag.
Digelaget blev derfor ophævet i 1970’erne, hvor kommunen overtog digelagets forpligtelser, for at lette administrationen af laget.De gamle diger og mure fra ”Digelaget Bløden” er kun delvist bevarede i dag.
Byrådet arbejdede først for en mere langsigtet regional digeløsning, som kunne beskytte hele den sydlige del af Roskilde Fjord. Desværre måtte man konstatere, at lovgivningens rammer for regionale løsninger ikke er særligt gode.
Derfor vil Frederikssund Kommune nu beskytte bymidten med et lokalt dige, der skal afløse den midlertidige beskyttelse med watertubes i den centrale del af Frederikssund.
Frederikssund Kommune har fået støtte til udvikling af projektet fra partnerskabet ”Byerne og det stigende havvand’, som Realdania og Kystdirektoratet” står bag.
