Af Gert Løfgren, Slangerup
Spidskandidat for Dansk Folkeparti til KV21
Frederikssund skal være en effektiv og veldreven kommune, hvor byens virksomheder trives, så vi fortsat kan sikre arbejdspladser til vores egne borger. Frederikssund skal tilbage i top 3 som erhvervskommune.
Selvom det går godt i Frederikssund, er der forsat brug for at understøtte byens virksomheder, så de oplever, at Frederikssund Kommune er en medspiller og ikke en modspiller, når de er i kontakt med kommunen vi skal have sagsbehandlingstider ned nu.
Det er ikke godt nok som det ser ud nu, sagsbehandlingstider på over 6 md. Der burde ansættes folk i teknisk forvaltning så vi kan få bragt disse bunker ned.
Vi skal også være langt bedre til at bruge lokale aktører til opgaver i kommunen, fremfor eksterne aktører som ikke betaler til kommunekassen.
Derudover mener jeg, at borgerne skal sikres et højt serviceniveau, hvilket kræver, at skattekronerne bliver brugt bedst muligt.
Jeg er derfor imod service- forringelser og for en bedre udnyttelse af kommunens midler.