I alle de år jeg var ung/voksen havde jeg rigtigt travlt. Sådan er det, når man er mor, kone, datter, søster, ven, lærer og konsulent og altid under forandring (nye trends, nye organiseringer…….nyt nyt nyt) og også føler et ansvar for samfundet – ikke mindst det lokale. Nogen gange bliver jeg helt rundtosset af at tænke tilbage på det!
Årene fløj afsted.
Nu er jeg pensionist – mere end noget andet. Sådan en, der i meget høj grad har rådighed over sin egen tid, og jeg har jo heldigvis også en god bid af ”rollerne” endnu, – og kan huske, hvilke glæder og sorger, ansvar og opleverser der var – forskellen er bare, at nu hviler der ikke sådan et stort ansvar på mine skuldre mere.
Nu er jeg med af lyst. (Det var jeg jo heldigvis også før – for det meste :-))
Men en ting er ikke forandret : Året flyver afsted – ja det føles næsten, som om det går endnu hurtigere!
Farvel til 10’erne og goddag til 20’erne.
Kender du det med at klippe pointer og ”one-liners” ud af aviser og blade?
Her på min opslagstavle over pc’en kan jeg læse :
”ETHVERT BEGAVET FJOLS kan gøre ting større og mere komplekse – det modsatte kræver et geni”
”Jeg er en optimist med mange bekymringer.”
”Loyalitet er ikke altid at adlyde alle ordrer blindt”
De er lidt gulnede, men har jo tjent et formål engang – og det er måske værd at tænke over her ved årsskiftet ind i 20’erne, om de ikke skal skiftes ud?
Den med : ”Jeg er en optimist med mange bekymringer” vil jeg ikke skifte ud. Jeg kan se fidusen i at bibeholde et optimistisk syn på livet, især fordi der er så meget, der bekymrer ude i den. Men i det nære, er der så mange glæder – egentlig tænker jeg, at man kan sige ”gratis” glæder (alt det man får forærende uden selv at bære ansvaret) – men bekymringerne må jo håndteres og er trods alt nemmere at bære for den enkelte, når de er ude i verden og ikke i det nære.
På opslagstavlen hænger også ”sjælsrobønnen” – som nogen kalder den – og den er også værd at kaste et blik på her ved nytårstide, når man tænker på bekymrende ting:
Giv mig evnen til at acceptere det, som ikke kan ændres, mod til at ændre det, som bør ændres,
og visdom til at skelne det ene fra det andet.
F.eks læste jeg i Politiken sidste søndag en artikel af 2 kloge, unge kvinder, der beskæftigede sig med klimaet og de forandringer, som rejser sig foran os, og som man kan og skal bekymre sig om. Deres umiddelbare, jordnære råd var frit efter hukommelsen:
Sænk temperaturen i huset – tag en trøje og sutsko på. Gå med det samme tøj på i flere dage. Luft tøjet og pletrens. Tal med andre om det – så de små tiltag breder sig ud i verden og gør en større forskel.
Nu påstår jeg ikke, at det løser klimakrisen, men bekymringer har det med at mindskes, når man kan handle – og ovennævnte tiltag er faktisk noget rigtig mange er vokset op med. Levede vi ikke sådan i 70/80’erne? da oliekrisen og kartoffelkuren ændrede dagligdagen for de fleste? Det er ligesom vi glemmer erfaringer hurtigt?
I mange år lå der langs en vej nær os altid øldåser, papir, plastic og andet affald, som tydeligvis blev smidt ud af bilruden i farten. Jeg ser faktisk ingen af de ting mere. Jeg tror, at flere og flere oplever, at de kan tage ansvar i det nære – og det er nødvendigt og godt.
Så jeg er optimist med en tro på at vi alle sammen vil gøre noget – og kan gøre noget – sammen og hver for sig – og det er sådan det skal være. Jordnære, enkle råd, der gør en forskel, når rigtig mange følger dem. Jeg ved, at der vil komme mange mere besværlige tiltag, som vi skal finde ud af at leve med, men mon ikke vi finder ud af det. Det eneste jeg er overfølsom overfor i det her felt er – bedrevidende, nedladende kommentarer – fri os fra dem, de splitter mere end de gavner!
Så jeg glæder mig til 2020 – jeg er bekendt med at mange har gode ting i støbeskeen – tja man er da lige ved at blive helt ør af alt det, det nye år vil byde på – og heldigvis har året 12 måneder – sæt i gang
Godt nytår.
I mange år var Nanny Kragh Mortensen konsulent indenfor læsning, læse-skrivevanskeligheder og specialpædagogik.
Nu hvor hun har masser af tid bruges den på familien, læsning, maleri, slægtsforskning og Skuldelev-Selsø
Multikulturforening og Kaffeklubben i Skuldelev.
Nanny bor lige midt imellem Skuldelev og Østby
