Hvis man er så heldig at man har klummepladsen i ugen op til jul, så er man et skarn hvis man ikke skriver om jukl! Og alligevel måtte jeg tænke lidt over hvad det skulle handle om. Jeg kunne skrive om behovet for vi går sammen og skaffer nyt julelys i byen. Eller det alvorlige ved julen som mange desværre fejrer alene. Eller hylde alle de der får julen til at ske. Mødre og fædre, butiksansatte, de frivillige, de betænksomme i familierne rundt omkring.
Men jeg har alligevel mere lyst til at se på julen med et kærligt og humoristisk blik.
Julen er den tid på året, hvor vi samles med familien, og det er som at træde direkte ind i en teatralsk opsætning – en slags lokal opsat julekomedie, hvor alle spiller deres faste roller. Hos os er det ingen undtagelse. Lad mig tage dig med til juleaftenen hjemme hos min familie, hvor dramatikken i stuen næsten matcher julekalenderen i fjernsynet.
Gave-generalen
Vi starter aftenen med hovedpersonen: Gave-generalen. I vores familie hedder han onkel Niels Peter, og han tager gaveuddelingen dødalvorligt. Når Niels Peter træder til, forvandles vores hyggelige stue til en skakbræt-lignende scene, hvor vi alle tildeles nøje udvalgte pladser. Intet er overladt til tilfældighederne.
”Ingen åbner noget før alle sidder ned – og hvad laver den gave dér? Den skal under træet!” Onkel Niels Peter balancerer gaver, lister og en højrøstet stemmeføring, der får os til at sidde rankere end kirkegængere til midnatsmesse. Men hey, det har sin charme. For når den sidste gave er åbnet, kigger han stolt rundt i stuen, som om han netop har styret en raketopsendelse. Og tro mig, NP elsker sin rolle. Han vil aldrig indrømme det, men juleaftenen ville nok føles en smule tom uden hans kommandoråb.
Julepynts-fanatikeren
Og så har vi min søster, Helle – vores egen julepynts-fanatiker. Hendes hus er en lyshav af nisser, guirlander og blinkende lyskæder, der kunne få Tivoli til at virke minimalistisk. Når vi samles juleaften, er det nærmest som at træde ind i en juleudstilling i Magasin – på steroider.
Helle har også pyntet juletræet alene. Ikke fordi vi ikke må hjælpe, men fordi ingen andre kan leve op til hendes standarder. Når børnene spørger, om de må hænge en kugle op, svarer hun venligt: ”Selvfølgelig, skat,” mens hun diskret flytter kuglen bagefter for at opretholde symmetrien. Julen hos Helle er en disciplin, ikke en følelse.
De evigt forsinkede
Og så er der min faster, Birgit. Hun spiller rollen som den evigt forsinkede med en imponerende konsekvens. Selv når vi lyver om tidspunktet og siger, vi starter en halv time tidligere, kommer Birgit stadig for sent. I år havde hun selvfølgelig også glemt at pakke en gave ind. Hun afleverede en gaveæske fra supermarkedet med påklistret gavebånd – uden papiret.
“Jeg ville have været her til tiden, men trafikken var helt tosset,” forklarede hun med overbevisning, mens hun svingede sin vinterjakke hen over det pyntede spisebord. Hun har som regel glemt en gave, men hævder, at den “kommer med posten i næste uge.” Vi griner og ruller med øjnene, for hvad kan man gøre? Jul uden Birgits forsinkelse ville jo være som risalamande uden mandelgave.
Den sovende onkel
Og til sidst har vi min far, juleaftenens sovende onkel – selvom han teknisk set er min far. Efter flæskesteg, and, brune kartofler og en lille portvin sætter han sig tungt i sofaen og forsvinder langsomt, men sikkert, ind i en madglædens koma. Når vi prøver at vække ham til gaveuddelingen, mumler han: “Jeg hviler bare øjnene.” Vi ved alle, at det er løgn. Han vågner først igen, når risalamanden bliver sat på bordet – eller når nogen råber højt af glæde over en gave de har fået
Og sådan går det hvert år. Vi griner, vi sukker, og vi driller hinanden kærligt. Julen er ikke perfekt – den er kaotisk og fyldt med små særheder. Men måske er det netop det, der gør den så fantastisk. Når vi sidder der og ser på onkel Niels Peter kommandere, søster Helle rette på træet, Birgit komme halsende ind ad døren og min far snorke højlydt, går det op for mig: Det er præcis, som det skal være.
Glædelig jul – og må din familie spille deres juleroller lige så godt som min.
