Elværket runder 30 år

Elværket runder 30 år
Kulturhuset Elværket fylder 30 år, og det bliver blandt andet fejret med en totimers jubilæumskoncert med Michael Carøe og band.

FREDERIKSSUND: I år er det 30 år siden Elværket blev ”genfødt” som hele kommunens kulturhus, og det bliver fejret lørdag 21. september fra kl. 17.00 til 22.30 med et spændende program, hvor alle er inviteret.

Initiativtagerne har sammensat en totimers jubilæumskoncert med Michael Carøe og band, som musikalsk fører gæsterne igennem de tre årtier med de største hits fra 90’erne, 00’erne og 10’erne, hjulpet godt på vej af de dygtige elever fra Frederikssund Musikskole.

Historiens vingesus
Husets gamle plakater bliver fundet og affotograferet, så man med dem kan nyde historiens vingesus på på husets vægge.

Endelig har bestyrelsen og medarbejderne inviteret dem, der var med fra starten og undervejs på rejsen til en times ”talk” om husets historie og virke igennem alle årene – alt sammen krydret med fotos og avisudklip.

En pølse og et glas
Undervejs bydes på lidt at spise fra pølsevognen og drikkevarer fra husets bar.

Pølsevogn og udstilling åbner fra kl. 18.30, koncerten starter kl. 19.30, og kl. 22.30 slutter arrangementet.

Billetter købes via husets hjemmeside www.kulturhus.com

/TS

Andre artikler fra denne uge

LA må tage ansvar nu


Læserbrev Af borgmester Tina Tving Stauning, Frederikssund Kommune. Byrådsmedlem Michael Tøgersen (LA) kritiserer i et læserindlæg, at administrationen ikke har

Læs mere »