HORNSHERRED: Frederiksborg Brand & Redning vil i uge 46 til 48 foretage eftersyn af brandhanerne i en del af Hornsherred.
Efter afprøvning kan der forekomme rødligt vand i en kortere periode. Vandet kan føre til misfarvning af hvidt vasketøj.
Oplever man rødligt vand, anbefaler beredskabet derfor, at man lader vandhanen løbe til vandet igen er klart.
Vandet er ikke på nogen måde sundhedsskadeligt.
Afprøvning af brandhanerne vil foregå i eftermiddagstimerne mellem klokken 15 til 18 samt i weekenden, efter følgende plan:
Uge 46: Kyndby huse, Kyndby, Dalby, Krogstrup, Tørslev, Tørslev Hage, Onsved og Gammel Stationsvej.
Uge 47: Skibby.
Uge 48: Venslev, Hyllingeris, Skuldelev, Skuldelev Strand, Østby og Vellerup Sommerby.
Beredskabet vil senere foretage eftersyn af brandhaner i resten af Hornsherred.