DSB snører kunderne – også rent bogstavelig set

DSB snører kunderne – også rent bogstavelig set

Af Johan Gaunitz
Suppleant til bestyrelsen for ÆldreSagen i Jægerspris
 

Som man nu kan læse i avisen, er venteværelset ved Frederikssund station spærret med snor. DSB snører altså passagererne ude.

Jeg skrev til DSB allerede i uge 10 og venter nu på svar om hvorfor nu dette tiltag? 

Passagerervenligt er det i hvert fald ikke.

Det er ilde nok, at DSB lukkede billetsalget af besparelsesformål, men at også nægte kunderne adgang til venteværelset er under lavmålet.

Selv om DSB selvfølgelig gør sit bedste, så er det ikke så, at togene kører med samme præcision som i for eksempel vores naboland i syd – og selv om de skulle gøre det, så er det stadig behov for et venteværelse. Ikke kun i regn, blæst eller sneuvejr, men også i det daglige.

Måske især for os seniorer, der godt kan have behov for et hvil i ventetiden.

Hvad siger Ældrerådet om tiltaget?

Andre artikler fra denne uge

Gymnaster på avisruten


Af journalist Tomas Skov JÆGERSPRIS: En af Jægerspris Gymnastikforenings store stoltheder er opvisningsholdet Gym Hunters, der senest blev udtaget til

Læs mere »