Man skal have tungen mere end lige i munden, når man som amatør leger slægtsforsker, og ikke mindst skal man være klar til at betvivle sine egne fund og resultater. Som med en af mine 3 x tipoldemødre fra 1798 i Præstø Amt, som gav mig en hel del bøvl.
OK, jeg havde forstået, at hun var gift to gange, men i kirkebøger og folketællinger havde hun hele tre forskellige ægtemænd! Og godt nok er de gamle folketællinger ikke overdrevent præcise, men de lader dog ikke samme person være gift med to forskellige på samme tid.
Så jeg måtte genoverveje mine fund og søge med et mere kritisk blik, og da jeg fandt ”Ane Sophies” tre ægtemænds dødsfald i kirkebøgerne, begyndte det at dæmre: Kunne der være tale om to forskellige, jævnaldrende ”Ane Sophie Jensdatter” i samme sogn og på samme tid?
Ja, det kunne der, viste det sig – og så blev det først rigtig pudsigt: For ikke bare var ”Ane Sophie Jensdatter” og ”Ane Sophie Frideriche Jens-datter” født i samme sogn med omkring et års mellemrum, de blev gift i SAMME kirke på SAMME dato i 1831 med hver deres første ægtemand – eller med andre ord: De stod ved samme alter samme søndag i Herlufmagle Kirke, og har nok kendt hinanden mere eller mindre godt. Men de kunne selvfølgelig ikke vide, at dette ville komme til forvirre en efterkommer i Skibby, da han satte sig for at snage i deres data.
Deres vielser er registeret umiddelbart efter hinanden i Herlufmagle-kirkebogen, og dermed blev det let for mig at slette alle de tidligere fejl-gemte informationer på computeren. Og havde jeg set denne side først, ville jeg slet ikke have haft noget bøvl med denne formoder!
Men ud over at forvirre min slægtsforskning næsten 200 år senere, kan det jo også have skabt forvirring i den lokale sladder nede i Tybjerg Herred i 1831. For hvilken ”Ane Sophie Jensdatter” var det nu, der blev gift med ”Niels” og hvilken med ”Christian”?
Til yderligere forvirring af os efterkommere får den ene ”Ane Sophie” fejlagtigt efternavnet ”Christiansen” i nogle af de senere folketællinger, men dengang læste de almindelige sjællændere selvfølgelig ikke så intenst i disse lister, som vi gør i dag. Og måske blev hun netop kaldt ”Christiansen” for at skelne mellem de to jævnaldrende ”Ane Sophie Jensdatter”.
Min formoder var hende med mellemnavnet ”Frideriche”, og hun mistede desværre sin første ægtemand, Niels, mindre end ét år efter brylluppet, hvad selvfølgelig har været trist for hende og deres nyfødte barn. Men la’ os være realistiske og leve med, at nu er alle disse personer døde under alle omstændigheder. I 1834 blev hun gift anden gang med min 3 x tipoldefar, der i øvrigt også var enkemand i en alder af bare 33 år.
Nogle af deres efterkommere bevægede sig nordpå på Sjælland, og det var et oldebarn af dette to-gange-andet-ægteskab, der i 1893 blev gift med min oldefar fra Dråby, og dermed førte et par små dråber af ”fremmed herkomst” ind i mit ellers meget Hornsherred-centrerede stamtræ.
Faktisk: Ud over en enkelt holstener har jeg ingen anledning til at slægtsforske uden for Danmarks nuværende grænser. Da min 2 x tipoldefar fra Holsten, Hans Heinrich, blev født i 1795, var den danske konge, Christian VII, også regerende hertug af Holsten – og i 1830’erne blev Hans Heinrich gift på Møn, hvorfra hans barnebarn kom til Vellerup cirka 75 år senere for med tiden at skulle blive min oldemor.
Det gode ved denne lokale tilknytning er, at jeg skal bladre i relativt få kirkebøger, som jeg efterhånden kender godt. Det dårlige er, at i de for mig vigtige sogne, Ferslev og Vellerup, går kirkebøgerne kun tilbage til 1815, hvor man de fleste andre steder kan komme i hvert fald 100 år længere tilbage.
