FREDERIKSSUND: For mange borgere kommer følelserne frem, når der tales om Bi-Lidt-grunden, mener Ursula Lange, næstformand i Danmarks Naturfredningsforening i Frederikssund.
– At komme kørende fra Hornsherred mod Kronprinn Frederiks Bro er nemlig en blid overgang fra det åbne landskab og skov til fjordens vand.
– Men fremover vil ingen være i tvivl om, at man er ankommet til en by. Byrådets plan for arealet efter Bi-Lidt-kroens brandtomt er nemlig et markant nybyggeri.
– Vi er mange indbyggere, der længes efter at opleve et smukkere stykke Strand(vej), hvor Roskilde Fjord kommer helt tæt på beskueren, og hvor den nære oplevelse af fjorden – helt umiddelbart – kombineres med fjordens fugleliv – og Hornsherreds træbevoksede kyst på malerisk vis toner frem i horisonten, fortæller Ursula Lange.
Byrådet er delt
– Den hidtidige behandling i byrådets udvalg er populært sagt endt i ingenting, da politikerne har været delt og ikke har kunnet finde frem til en fornuftig løsning, siger DN-næstformanden med henvisning til, at sagen er endt i byrådet uden opbakning til en løsning.
Men undervejs har sagens behandling også skabt flere problemer, end der er løst., påpeger DN’s lokalafdeling.
På listen over udfordringer står særligt fem uløste emner:
Matrikelsammenlægning
– Set med borgernes øjne er det noget rod, at der på et ukendt tidspunkt – i al stilhed – er sket en sammenlægning af de to matrikler i planområdet.
– Det er nok sket for at udnytte et areal bedre og muliggøre byggeri på stranden. Men set med DN-briller opstår der bekymring for, at ændringen vil kunne medføre en højere udnyttelsesgrad af de strandnære arealer.
– For natur, strand, beboere og andre borgere ødelægger en højere bebyggelsesprocent for meget. Derfor skal bebyggelsesprocenten være som på nabogrundene, mener Ursula Lange.
Lighedsgrundsætning
– Det er vigtigt at være opmærksom på, at en forhøjet bebyggelsesprocent på Bi-lidt-grunden, vil kunne få følgevirkninger.
For ud fra den almindelige lighedsgrundsætning, vil en forhøjet bebyggelsesprocent kunne skabe forventninger hos ejere af nabo-arealer.
Den kædereaktion kan hverken borgerne eller DN ønske, siger næstformanden.
Visualiseringer
– DN har oplevet det før, men i denne sag er det desværre vigtigt igen at kræve politisk etik om de tegninger, som præsenteres som visualiseringer af det kommende projekts udseende.
– Derfor har DN et generelt ønske om politisk etik om de tegninger, som illustratorer bruger i præsentationsmaterialet.
– I denne sag, som i andre, fortæller Ursula Lange.
Jordpåfyldning
At der er lagt op til gennemførelse af en terrænregulering på matrikel 8.eu., hænger heller ikke sammen med Bi-lidt-grundens omgivelser, fortsætter Ursula Lange.
– Vi er overbevist om, at såvel borgere som besøgende gerne deler glæden ud fra områdets nuværende struktur, så tilførsel af jordmængder til arealet er unødvendige.
Klimatilpasning
I den forbindelse er det vigtigt at erindre sig, at planlægningen for Lokalplan 109-området hænger sammen med Frederikssund Byråds andre tiltag.
– I dette tilfælde særligt kommunens Klimatilpasningsplan, udkastet fra september 2022, hvorefter Klimatilpasning indgår i kommunens planlægning fra 2023.
– Der er stor usikkerhed om den forestående havvandstigning i nutid og fremtid – også som følge af usikkerhed om stormflodshændelserne i fremtiden, men Frederikssund kommunes egen Klimatilpasningsplan viser, at udfordringerne bliver større.
– Centralt er det derfor, at byrådet har vedtaget at igangsætte et planstrategiarbejde fra 2023. Byrådet skal altså revurdere byudviklingen – også i forhold til de kystnære områder. Alvoren ligger i Klimatilpasningens betydning for vand og natur i Roskilde Fjord.
Dialog
Om udsigten til en fornuftig udvikling, siger Ursula Lange, at der skal en reel, politisk velvilje til at få skabt en samlet enighed om natur, nydelse og nabofællesskab, hvis det skal realiseres gennem bred politisk opbakning.
– Derfor er håbet, at udvalgsformanden inviterer til en bred dialog. Det indbefatter ønsket om at inddrage områdets naboer, men også DN Frederikssund.
– Alternativet er, siger Ursula Lange, at nogen – naboer eller DN – rejser en klagesag.
Det giver lang tid til yderligere overvejelser, nok en ventetid på op mod et par år, men risikerer at skade dialogen.
Foto Steen Westh
