– Det er slet ikke i orden

– Det er slet ikke i orden
Foto: Steen Westh

[vc_row][vc_column][vc_column_text]SKIBBY: – Jeg er oprørt og vred, fortæller Tina Tving Stauning, byrådsmedlem og medlem af økonomiudvalget i Frederikssund Byråd til Hornsherred Lokalavis.

– Mange borgere i Skibby har undret sig over, hvorfor kommunale ejendomme får lov til at stå tomme og forfaldne. Og jeg har gentagne gange presset på i økonomiudvalget for aktivt at få sat flere af ejendommene til salg. Men der har været så mange søforklaringer.

– Nu er den helt gal. Ikke kun forfalder Skolevejens børnehave, som blev tom 1. august 2019, efter at alle børn flyttede ned i det nybyggede børnehus Savannen. Men det viser sig nu, at der har været reel interesse for ejendommen. Lige siden februar i år. Hvorfor sker der ikke noget, og hvorfor er det kun nogle købere og henvendelser, man tager seriøst og ikke alle? 

Lægeklinik
Sagens kerne er, at en af byens travle læger, Rikke Brandt, gentagne gange har henvendt sig til kommunen for at få lov til enten at leje eller at købe ejendommen, men hun har haft svært ved bare at få et svar på sine henvendelser.  

Det fortæller Tina Tving Stauning, der har set alle mails der har været sendt frem og tilbage i sagen.

– Læge Rikke Brandt har henvendt sig flere gange – både mundtligt og skriftligt –  til Rådhuset, men er blevet holdt hen. Hendes klinik på Stationsvej er blevet for lille, og hun ønsker samtidig bedre forhold for sine patienter, for medarbejdere, bedre parkering mv. 

– Jeg er oprørt, fordi det er så vigtigt at passe på vores dygtige læger i de mindre byer. Og jeg er oprørt over, at det skal tage så lang tid at få et – i dette tilfælde – ikke-svar.

Tina Tving Stauning er også frustreret over, at økonomiudvalgsmedlemmerne  ikke har fået besked om, at der er en seriøs mulig køber af den oprindelige inspektørbolig. 

– Det er slet ikke i orden, siger hun.

Bygningen forfalder
Tina Tving Stauning fortæller desuden til Hornsherred Lokalavis, at bygningen på Skolevej er SAVE 2–registreret i den store registrering, som en masse ildsjæle og fagpersoner lavede få år tilbage. For netop at passe på byens sjæl og de gamle, historiske bygninger. 

En registrering, som efterfølgende blev politisk vedtaget. 

– Nyvej 7, oprindelig Skibby Skole, er flot istandsat og sammen med inspektørboligen, den tidligere lærerbolig og senere børnehave, udgør hele arealet et fint og aktivt kulturmiljø. Blot forfalder den ubrugte bygning.[/vc_column_text][vc_single_image image=”46928″ img_size=”800×531 pixel”][/vc_column][/vc_row]

Andre artikler fra denne uge

Jul på Selsø Slot


SELSØ: 7. og 8. december omdannes Selsø Slot til et hyggeligt juleslot med varm gløgg og lune æbleskiver. Lokale kunsthåndværkere

Læs mere »