Der er så smukt og dejligt herude på landet.

Der er så smukt og dejligt herude på landet.

Jeg anerkender præmissen med, at der skal være grusgrave i vores land. Jeg anerkender præmissen med, at vores grusgrave er vigtige i forhold til vores byggeri og udvikling. Men så stopper anerkendelsen også.

For råstofplaner, VVM-undersøgelser, planperioder, graveområder og interesseområder. Er normalt ikke ord, som jeg beskæftiger mig med i mit lokalpolitiske virke, da jeg ikke sidder med i de fagudvalg. Så i dag er klummen skrevet med den lokalpolitiske kasket på. For det er af yderste vigtighed, at få spredt budskabet – det er faktisk dybt dybt problematisk, at vi som kommune nu risikerer at blive ramt i vores smukke natur, hele fundamentet for hvorfor mange af os har valgt at bo i Hornsherred er truet.

Så jeg vælger at fatte pennen og bruger min klumme på dette fordi at det igen og igen og igen er Hornsherred som skal lægge jord til, og denne her gang er det meget voldsomt! Så det er af yderste vigtighed at få ændret den beslutning og ændre den radikalt.

Ud over Gerlev, Landerslev, Lyngerup, Krogstrup og Onsved så rammes også Gerlev Kro og Femhøj af råstofplanerne. To lokale attraktioner som omsætter for 30 mio. kr. om året. To lokale attraktioner som i den grad har været fanebærere inden for blandt andet grøn omstilling med solcelleanlæg og regnvandsfangere. Ca. 80.000 gæster kigger forbi de to matrikler hvert år, og halvdelen af gæsterne kommer fra andre kommuner end Frederikssund. Med 70 bryllupper om året er Gerlev Kro og Femhøj blevet et sted, man tager hen – ikke kun lokalt, men også helt fra København! Kort sagt – så er Gerlev Kro og Femhøj to lokale trækplastre, som kan se frem til at få mere end svært ved at tiltrække de sædvanlige busser fyldt med gæster og de 70 bryllupper fremadrettet – når udsigten ændrer sig fra romantisk til grotesk.

Jeg er 100% klar over, at det er Region Hovedstadens ansvar at skulle udarbejde en råstofplan. Men når det så er skrevet, så er jeg mere end bekymret efter at have læst Region Hovedstadens svar på Frederikssund Kommunes henvendelse. Frederikssund Kommune er blot én af 29 kommuner, og denne her gang har Regionen udset sig graveområder i Gerlev Vest, Gerlev Nord, Landerslev, Lyngerup, Lyngerup Udvidelse, Krogstrup, Onsved og Onsved Øst.

Hvad med vores grundvand – vores landsbyers fremtid, og hvad med den store stigning i tung trafik, som kommer til at larme og støve voldsomt. Som det ser ud lige nu, så ”vinder” Frederikssund Kommune 55% af alle udgravningerne efter den nye råstofplan.

Så nu bliver der pludselig ikke mere hverken smukt og dejligt herude på landet.

Andre artikler fra denne uge