HORNSHERRED: I 1908 vedtog Folketinget en jernbanelov, der blandt andet omfattede Den sjællandske Midtbane fra Næstved over Ringsted, Hvalsø og Frederikssund til Slangerup og Hillerød, fortæller arkivleder Anne-Marie Jørgensen, Frederikssund Lokalhistoriske Arkiver.
– Midtbanen var længe undervejs, og strækningen fra Frederikssund til Slangerup og Hillerød blev aldrig færdiggjort.
– Strækningen fra Hvalsø og op gennem Hornsherred via den nybyggede jernbanebro over Roskilde Fjord til Frederikssund blev indviet i november 1928.
– Allerede i maj 1936 var det slut, og der kørte ikke længere tog gennem Hornsherred.