Der er en første gang for alt.
Forleden da jeg var på biblioteket, fandt jeg, i en kasse for kasserede bøger, en bog med titlen ”Første gang det skete”. Det fik mig til at tænke på, at det også er relevant her i den traditionsbundne juletid. For selvom vi tænker på julen som en lang række af traditioner, ja så er der også en første gang for disse og nogle af dem er i virkeligheden nyere end vi tror, medens andre er flere hundrede år gamle. Det skal denne klumme handle om.
Jeg vil tage udgangspunkt i bogen ”Første gang det skete” og fortælle om det første julekort. Pudsigt nok, så er det en tradition, som desværre er ved at blive afviklet igen. Vores teknologiske hverdag har erstattet breve og kort med e-mails og sms,er.
Ideens ophavsmand var englænderen Sir Henry Cole, som også selv blev den første til at modtage et julekort, da én af tidens kendte kunstnere John Calcott Horsley tegnede et julekort, lod det trykke og sendte det til Sir Henry Cole. Dette skete i 1843, og det var jo en tradition, der fortsatte i mere end 150 år. På trods af de ændrede kommunikationsformer håber jeg, vi kan holde fast i dette med at have omtanke for vores nærmeste og bekendte i julens tid, og sende dem en hilsen.
”Oooluuff a står liige under a` mistelten” ! Sådan husker vi scenen fra de Nattergales gale ”The julekalender” hvor Gertrud står inde under misteltenen, og vil så gerne have et kys af kartoffelavler Oluf Sand.
Ifølge ”Den gamle by” i Århus daterer den tradition sig specifikt til 1888 i Danmark. Helt tilbage til hedensk tid har man imidlertid anvendt misteltenen som et værn mod onde ånder, og så var døren jo det naturligste sted at hænge den op, så man sikrede sig, at ånderne ikke kom indenfor. Misteltenen er i århundreder blevet betragtet som et frugtbarhedssymbol og forbundet med uskyld og renhed. Traditionen med at kysse under misteltenen startede i det puritanske og sippede victorianske England, hvor man kunne få lov til at kysse, når man stod under en mistelten, og det endda i fuld offentlighed. Men hvem siger, det kun skal være juleaften? Man kan jo lige så godt udnytte hele juletiden. Så, se nu at få den mistelten hængt op!
Èn af de vigtigste juletraditioner for mig er risalamanden. Jeg elsker retten og jeg elsker konkurrencen, men hvor gammel er den tradition egentlig?
Retten bliver, første gang, beskrevet i Madam Mangors kogebog fra 1886, men den blev først udbredt i det finere borgerskab omkring år 1900, hvor den kom i Frøken Jensens kogebog. Borgerskabet ville lave en ret, der adskilte sig fra risengrøden, som nu var blevet allemandseje. Den ellers pæredanske ret fik det fine navn: riz à la mande. En anden historie går på, at risalamanden blev opfundet på D`Angleterre i København, hvor kokken var løbet tør for dessert til de fine gæster. Så tog han en klat kold risengrød, vendte den med mandler og piskefløde og serverede den med syltede kirsebær. Imidlertid blev risalamanden først rigtig populær blandt den bredere befolkning i efterkrigstiden. Det blev en måde at strække de rationerede ris i risengrøden ved at blande grøden med flødeskum.
Julekalenderen var et vigtigt element i min barndom, i en tid hvor julen ikke var det mediebombardement, som vi er vidner til i dag. Julekalenderen var et uskyldigt, men vigtigt element i nedtællingen til den store dag – og så var der ofte ikke engang slik bag lågen, et billede var nok – et billede der kunne sætte fantasien i gang. Julekalenderen stammer fra Tyskland, hvor den første masseproducerede julekalender blev lavet i München i 1903. Den bestod af to ark, et med 24 billeder og et med 24 vers. Meningen var så, at man først skulle læse og tænke over verset, hvorefter man skulle klippe dagens billede ud og lime det ovenpå verset. Ret hurtigt blev julekalenderen dog til 24 låger bagved hvilke der var 24 billeder. Skikken med slik bag lågerne er først kommet til fra 1960´erne. Julekalenderbegrebet bredte sig jo til både radio og tv i løbet af 1900-tallet, men det vil jeg springe over i denne omgang.
Jeg vil slutte af med julemanden, som i dag, indiskutabelt, er klædt i rødt tøj. Men det røde tøj er i virkeligheden kommet til meget sent i hans karriere. I flere år bredte der sig den historie, at det var Coca Cola koncernen som var skyld i, han er klædt i rødt. Det er ikke helt korrekt, idet man kender billeder helt tilbage til år 1900 med julemanden klædt i rødt, og Coca-Cola startede først sin kampagne, for at få børn til at drikke Coca-Cola i begyndelsen af 1930´erne. Man må sige, at det lykkedes, både at få børn til at drikke Coca-Cola og forbinde brandet stærkt til den rødklædte julemand, som før den tid var klædt i blåt.
Der er rigtigt mange gode historier at fortælle om vore mange juletraditioner, men de ovennævnte er dette års udvalgte.
