Alting er opfundet i min tid, sagde min farmor sommetider og henviste til radio, pladespiller, tv, telefon, el-komfur, vaskemaskine og så videre. Farmor havde selv kogevasket bleer med mere i en gryde på et gaskomfur, så hun havde noget at have det i, selv om nu både radio og telefon var opfundet, før hun blev født. Men det var selvfølgelig ikke noget, de havde haft i hendes barndomshjem.
Siden er det gået op og ned med en hel del opfindelser, der alle var epokegørende og banebrydende, da de kom frem, for nu nærmest at være antikviteter eller i hvert fald ren retro.
Computeren skabte den store forandring. Først blev skrive- og regnemaskinerne unødvendige, og siden er så at sige alle vores apparater og maskiner, inkl. bilen, blevet digitale enheder. Selv har jeg oplevet at skulle have hjælp til at lave Alt-Control-Delete på min opvaskemaskine (!), da den var gået i digital baglås og nu mente, den skulle udsende en advarsels-lyd hvert halve minut.
Men ellers er det alle musik-teknologierne: Grammofonpladen – oprindeligt 78’erne på lakplader og så single- og LP-plader på vinyl – spolebåndet – kassettebåndet – CD’en. Det hele er sammen med kameraet og papirbilledet flyttet over på digitale skærme, hvor også de funktioner ligger, vi havde med fotoalbummet – smalfilmen – videobåndet – DVD’en.
Telefonen er også blevet en computer – selv om telefonen som noget man taler sammen i, endnu ikke er helt forsvundet. Vi ”griber knoglen”, ”slår på tråden” og ”har dig i røret”, men skulle vi nu undvære denne ene af telefonens mange funktioner, kunne vi klare os et godt stykke tid med SMS, e-mail og beskeder på de sociale medier. Og af dem er heller ikke SMS og e-mail længere, hvad de var, da de blev opfundet.
At se tv og film er mere eller mindre blevet til streaming. Men vi mødes heldigvis stadig med naboer og bekendte til rigtige filmoplevelser i biografen!
Tidligere, når vi var i tvivl om noget, kunne vi slå op i et leksikon – altså rækken af nu støvede bøger på hylden, hvis de ikke allerede er kørt på genbrugsstationen. Og det var førhen en sport at diskutere ting – længe – som det i dag kun tager 30 sekunder at tjekke på nettet. For det er velkendt, hvordan internettet har ødelagt megen underholdning med alle de mange kedelige fakta om hvad som helst.
Et væddemål måtte vi vente uger med at få afgjort, nemlig indtil partnerne mødtes igen. Og så var man ofte kommet i tvivl om, hvem der havde sagt hvad! Er der overhovedet nogen, der vædder om noget som helst nu til dags? Altså ud over betting på nettet!
Jeg samlede som barn og ung på frimærker, og det fascinerer mig stadig at se på de flot graverede, ensfarvede motiver på alverdens frimærker fra første halvdel af 1900-tallet – og i Danmark helt op i 1980’erne. Men jeg aner ikke, hvad der har været på danske frimærker de sidste 15 år. Og nu er de jo også officielt helt afskaffet. For skal jeg undtagelsesvis sende et brev, bliver det afleveret med skranken og betalt med Dankortet, der jo er ved at erstatte en virkeligt gammel ”teknologi”: De kontante penge – med 1.000 kr.-sedlen som den første.
I hverdagen foretrækker de fleste vist allerede de digitale løsninger, sådan som mobilepay letter handlerne for både købere og sælgere på sommerens (loppe)markeder i Skibby Bymidte. Meeen man siger selvfølgelig ikke lige frem nej tak til pengesedler, hvis det skal være, om end jeg godt kan finde på at sige nej tak til (små)mønter og må indrømme, at jeg har været ham, der ”ikke bukker sig for en 50-øre” – hvorimod jeg for nostalgiens skyld altid vil samle en 1-, 2-, 5-, 10- eller 25-øre op!
Da jeg skulle købe min første computer og printer omkring 1988 for mere end 10.000 kr. (!), fik jeg at vide, at den havde 20 MB hukommelse, og som ekspedienten sagde med eftertryk: ”Det er MERE – END – DU – NOGENSINDE – får brug for”.
Det var det ikke!
For jeg kan sige næsten det samme som min farmor: ”Alting er blevet til en computer i min tid”!
