Havørnen er vendt stærkt tilbage til Danmark. I 2021 kom rekordmange hav-ørneunger på vingerne.
NATUREN: I godt hundrede år var den væk. Men siden midten af 1990’erne, hvor havørnen atter etablerede sig som ynglefugl i Danmark, er mere end tusind havørneunger blevet udklækket i den danske natur. Det fortæller DN, Danmarks Naturfredningsforening..
Det viser en opgørelse fra ”Projekt Ørn” i Dansk Ornitologisk Forening, der hvert år udarbejder en status over den danske ørnebestand.
Ifølge opgørelsen var der 152 ynglepar af havørn i Danmark i 2021. Tilsammen fik de 153 unger på vingerne.
Det er det højeste antal, siden den majestætiske rovfugl genindvandrede til Danmark efter mere end 100 års fravær.
Gode forhold for hav-ørn i Danmark
Desværre er der rigtig mange ynglefugle i Danmark, der modsat havørnen er i tilbagegang.
Faktisk er halvdelen af alle arter af ynglefugle enten truede, sårbare eller allerede forsvundet.
Det skyldes blandt andet, at arealer med moser, våde enge og insektrige overdrev, som ellers er slaraffenland for fugle, skrumper.
Der er simpelthen færre steder, hvor fugle som viben, stæren og den store tornskade kan leve og spise, og derfor bliver der født færre unger – og dem som bliver født, bliver ikke altid gamle nok.
Færre gamle træer og intensivering af landbruget er yderligere faktorer.
At havørnene er i fremgang i Danmark, kan der være flere grunde til. Jan Pedersen, biolog i Danmarks Naturfredningsforening, peger blandt andet på, at havørnen har rigtigt gode betingelser i Danmark.
– Danmark er med sin geo-
grafi et rigtigt smørhul for havørnen. Her er masser af kyst, fjorde og søer, hvor den kan finde føde i form af friskfanget fisk, ænder, blishøns og lejlighedsvis harer. Desuden får vi flere og flere gæs på markerne i Danmark, og det giver havørnen mulighed for nogle store, næringsrige måltider om vinteren, siger han og fortsætter:
– Havørnen har været ekstremt dygtig til at tilpasse sig det moderne, danske landskab og har fundet ud af, at den godt kan blive her og finde føde hele året rundt.
Fodring i nabolande har styrket bestanden
At bestanden af havørn er blevet så sund i Danmark, skyldes især svenske og tyske anstrengelser med vinterfodring i 1980’erne og 90’erne.
I 1992 startede Dansk Ornitologisk Forening deres ”Projekt Ørn”, som hjalp ørnene endnu mere til hægterne ved hjælp af fodring, indsamling af viden og et tiltrængt fokus på behovet for beskyttet natur til ørnene.
Fodringerne havde flere formål, men effekten var synlig i form af flere og flere overvintrende havørne, som med årene blev sundere og stærkere.
Med sit enorme vingefang kan havørnen tilbagelægge store afstande, og netop den egenskab har betydning for sundheden i den danske bestand.
– Det gør, at havørne lettere får spredt generne, så der bliver mindre indavl, og så vi i sidste ende får en sundere bestand, forklarer Jan Pedersen og tilføjer, at man heller ikke må glemme betydningen af det arbejde, som frivillige og organisationer gør for at følge og kortlægge havørnens færden.
Plads til endnu flere havørne
Da Dansk Ornitologisk Forening i starten af 1990’erne søsatte ”Projekt Ørn”, var målet, at der i 2040 skulle være 75 havørnepar i Danmark. Det antal er allerede overgået, og foreningen regner med, at bestanden vil vokse yderligere.
Siden 1995 har de danske havørnepar ifølge Dansk Ornitologisk Forening minimum produceret 1.377 flyvefærdige havørneunger.
