SKIBBY: Det er både dansk og uhyggeligt i ”Mulm”, som Skibby Kino viser 13.-15. december kl. 19.30.
Jacobs kone Maja er blevet indlagt på psykiatrisk hospital med en svær depression, og Jacob står nu alene med ansvaret for deres lille søn Johannes og presserende deadlines på jobbet.
Han føler sig ikke tryg i familiens nye hus, og det hjælper ikke på den uhyggelige stemning, at sønnen Johannes langsomt er begyndt at ændre personlighed og taler mere og mere med og om sin nye usynlige ven, med hvem han bygger nogle underlige stendysser inde på sit værelse…
Filmen er tilladt for børn over 15 år.