SKIBBY: Danseholdet i Brugerrådet i Skibby havde mandag 15. april fra kl. 11 til ca. 13.30 besøg af dansere fra Holte, Lyngby og Frederiksværk i gymnastiksalen på Nyvej. I alt 26 glade personer dansede lystigt som ”næsten”-afslutning på sæsonen, og indimellem hyggede de sig med at spise frokost og holde kaffepause.
Danseholdet i Skibby danser hver mandag fra kl. 13.30 og en time frem. Har du lyst til at være med, er der stadig pladser til næste sæson. Henvendelse til Inge Rasmussen på telefon 26 74 86 45 for nærmere oplysninger, eller se nærmere i ”Den grønne folder” på avisens midtersider i uge 30.