– og Kisser og Søren underholder med højt humør og utrolig energi.
SKIBBY: Ældre Sagen Skibby inviterer i samarbejde med Danmark Spiser Sammen til god mad og underholdning af Kisser og Søren.
Det foregår fredag den 3. november klokken 17,30 i gymnastiksalen på Nyvej 7 B i Skibby
Kisser og Søren bevæger sig rundt blandt publikum og synger populære hits som: ”To mennesker på en strand”, ”Tyrolerhatten”, ”Gid du var i Skanderborg” og ”Snart er du mer’ end 17 år”.
De synger også egne hits som ”Pyt med det”, ”Det fra Danmark af” og ”Sig altid kun på gensyn”.
De præsenterer syng med melodier, som alle kan nynne med på: ”Glemmer du”, ”Lise Lotte”, ”I en lille have i Pile Alle”, ”Sofus har været der” – og mange, flere af de gode gamle.
Med højt humør og en utrolig dejlig energi optræder de to med glimt i øjet og smil på læben.
Det hele foregår i et lydniveau, som tilpasses alle, lover arrangørerne.
Pris for mad, kaffe, kage og underholdning er 150 kroner. Drikkevarer kan tilkøbes.
Bindende tilmelding senest mandag den 30. oktober til Gitte Svendsen på tlf. 22249936 eller broberg64@live.dk.
Alle er velkommen, medlemskab af Ældre Sagen er ikke påkrævet.
– Vi glæder os til at se dig, vi har 125 pladser, lyder det fra Ældre Sagen Skibby.