Søndag går det løs, når Danmark møder Slovenien i den første Em-kamp. S.I.K og Skibby Aktive byder på fadøl og fodbold fra kl. 14.00
Af journalist Tomas Skov
SKIBBY: Det begyndte med en idé i detailudvalget hos Skibby Aktive om at samle byen til et fodboldarrangement, når Danmarks skulle møde Slovenien.
S.I.K ville gerne være med, og der opstod et godt samabejde mellem de to foreninger. Begge parter var enige om, at der skulle være en storskærm og en oppustelig 3-mands fodboldbane. Herudover skulle der være fadøl og lidt at spise.
Ambitionen om, at samle en masse forskellige hold, der kunne spille mod hinanden var tegnebrættet, men efter at have stukket en finger jorden var hverken tid eller ressourser til at få den kabale til at gå op.
Fish and Chips
Men nu var storskærmen bestilt og indehaver Jes fra Thai Hot Chili & Takeaway stod klar med sin foodtruck, hvor han ville sælge fish and chips. – Vi har længe gået med tanken om at servere den klassiske engelske fodboldret, så vi er klar fra kl. 16 til kampen slutter kl. 20 fortæller Jes. Og der er mere mad på programmet. Den klassiske flæskestegsandwich eller en monster EM-herreburger kommer foodtruckén ”Dig & Mig” med, så mad og drikke vil være foran Sanon-V.
Kolde fadøl fra UniBrew
UniBrew leverer deres tre klassikere – Royal Unibrew, Royal Pilsner og Royal Blance. Magnus fra Meny stiller med bartendere og står allerede klar fra kl. 14.
Fadøllerne sælges til 35 kroner, og der er naturligvis sodavand til børnene.
Kom og scor mål
S.I.K kommer en stor 3-mands oppustelig fodboldbane, hvor børn og fodboldglade kan hygge sig i optakten til kampen.
Målet med den stærke keeper bliver sat op, hvor du kan forsøge at score mål.
Der er med andre ord lagt op til en hyggelig eftermiddag i Skibby Bymidte, hvor alle er velkommen til at kigge med og heppe på det danske fodboldlandshold.