Af Ole Peltola
Muslingevej 7, Jægerspris
Fjordlandslisten
Fjordlandslisten har gennem længere tid lagt pres på kommunen i forhold til problematikken omkring den manglende faglighed på rådhuset generelt.
Specifikt har vi især påvist manglerne omkring skolevæsenet, men igennem længere tid har vi også haft fokus på kommunens problematiske ageren i forhold til borgere, som søger hjælp og støtte.
Derfor har vi i marts 21 skrevet direkte til Borgerrådgiveren og efterlyst hendes Årsberetninger fra 2018 og 2019 – beretninger som ikke var skrevet og – til vores overraskelse – ej heller var efterlyst af det politiske system!
Disse to årsberetninger er så senere dukket op i en samlet Beretning for årene 2018 – 2020.
Efter en grundig læsning af denne samlede Beretning kunne vi konkludere:
Antallet af henvendelser fra borgere er ekstremt højt i forhold til kommunens størrelse.
Borgerrådgiverens beretning var mere “en forsvarstale” for de ansatte end en bekymring for borgerne bag henvendelserne.
Borgerrådgiveren havde ingen løftet pegefinger i forhold til de mange klagesager, som er indsendt til Ankestyrelsen, selvom borgerne i hele 52 procent fik medhold.
Efterfølgende blev vi endnu mere overrasket over, at Økonomiudvalget “blot” tog beretningen til efterretning! Heller ingen bekymring her for borgernes retssikkerhed.
Men heldigvis ser det ud til, at vores pres på først kommunen og sidenhen borgerrådgiveren har ført til en reaktion:
Social- og Sundhedsudvalgets mener åbenbart, at der er så stort behov for faglig hjælp udefra til Voksenstøtteafdelingen, at kommunen har afsendt en ansøgning til Ankestyrelsen om et to-årigt analyse- og udviklingsforløbforløb ledet af deres udgående Task Force.
Den oplysning er kommunen gået stille med – så måske er det slet ikke kommunen, der af egen drift har bedt om hjælp? Måske har de fået vredet armen om af en styrelse?
I Fjordlandslisten er vi yderst tilfredse med, at vi i samarbejde med en lang række borgere igen har fået sat et væsentligt punkt på dagsordenen, men det åbner også for yderligere spørgsmål:
Hvordan stiller det borgere, som har været i klemme i forhold til en sagsbehandling?
Vil kommunen sørge for, at disse borgere hurtigst muligt får deres retmæssige ydelser med tilbagevirkende kraft?
Hvorfor er det “kun” Voksenstøtteafdelingen, som skal have hjælp? Der er vist lige så mange og lige så graverende fejl i sagsbehandlingerne i Familieafdelingen.
Det ligner, at man helst ser disse sager fejet ind under gulvtæppet?
Vi tillader os at konkludere, at der bestemt er brug for friske kræfter i byrådet, som har respekt for borgernes lovmedholdelige retskrav.
